Fagbevægelse og befolkninger er på gaden i mange EU-lande i protest mod nyliberal politik. Men der er brug for et klart alternativ, lyder meldingen fra den faglige venstrefløj i EU

af Hans Brinkmann
Protestbølgen vokser og spreder sig til flere og flere EU-lande. Generalstrejker i Frankrig med millioner på gaden, italienske skolelærere i proteststrejke og planer om generalstrejke 4. april, hvor man forventer mellem en og to millioner på gaden i protest mod regeringen.
I Portugal har 200.000 været på gaden og der planlægges demonstrationer i London og flere tyske byer.
- Det er meget positivt at se, hvordan der i hele EU mobiliseres mod den nyliberale politik, som præger de fleste lande, siger Finn Sørensen, Fagligt Ansvars sekretariat.
I sidste uge deltog han i det faglige netværk 'Forum Social Europas' møde i Bruxelles. Netværket samler faglige organisationer og fagforbund fra flere europæiske lande.
Denne gang var der blandt andet repræsentanter fra det italienske LO, CGIL, fra Tyskland deltog lokale afdelinger fra IG Metal, IG Metal og de offentlige ansattes organisation Verdi. De spanske arbejderkommissioner og det britiske forbund UNITE var også med. Der deltog knap 50 repræsentanter fra ni lande i mødet.
Det er venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, GEU/NGL som er vært for netværkets møder.
- Netværket ligner en slags Fagligt Ansvar på europæisk plan, hvor faglige organisationer til venstre har mulighed for at diskutere de udfordringer, fagbevægelsen står over for i Europa. Det handler om at få skabt et alternativ til den nyliberale politik, som har præget Europa og EU de sidste 20 år, siger Finn Sørensen.
- Forum Social Europa har eksisteret den sidste halve snes år med skiftende deltagere. Det er opstået, fordi den europæiske fagbevægelse ikke står stærkt og samlet. Det har været svært at få de nationale LO-organisationer på banen. Og så har man ikke været helt tilfreds med den Europæiske Faglige Sammenslutning. Den har været lidt for samarbejdsvillig over for EU-kommissionen, siger han.

Systemkrise
Selvom forudsætningerne i de forskellige lande er meget forskellige, og de deltagende organisationer er vidt forskellige, så var der på mødet enighed om krisens karakter.
- Det handler jo ikke bare om grådighed i bankerne. Der var stor enighed om, at vi står midt i en systemkrise for det kapitalistiske system. Der er selvfølgelig usikkerhed om, hvor dyb krisen bliver. Men sandsynligvis har vi det værste til gode. Det er stor risiko for en langvarig depression med massearbejdsløshed, det vil øget presset på velfærden og sætte sammenholdet i arbejderklassen på prøve, siger Finn Sørensen.
- Krisen stiller arbejderbevægelsen over for store udfordringer. Der var en fælles forståelse af, at både venstrefløjen og fagbevægelsen står svagt. Hvis vi ikke snart tager os sammen og formulerer et alternativ, så kan krisen give de højrepopulistiske kræfter et opsving, siger han.

Nye muligheder
- Trods den svære situation, var der enighed om, at krisen åbner for et opgør med den nyliberalistiske politik. Den har spillet fallit, det er dereguleringerne og privatiseringerne, der har banet vejen for krisen. Derfor var der også enighed om, at de første krav handler om øget kontrol med kapitalmarkederne og et øget offentligt engagement i økonomien i det hele taget. Der var en fælles forståelse af, at beskæftigelsen er en højst påtrængende kampopgave, der er brug for offentlige investeringer for at skabe arbejdspladser, siger Finn Sørensen.
- Alle erkendte, at venstrefløjen er langt bagud, og at det haster med et alternativ. Det er et godt udgangspunkt, at der er en fælles forståelse af, hvad det er for en krise, vi står i. Og en fælles bevidsthed om, at faren for et opsving for højrepopulismen er overhængende, hvis arbejderbevægelsen ikke tager sig sammen og formulerer et alternativ, siger han.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.