Det er ¤¤hævet over enhver tvivl¤¤, at man ikke kan gardere sig imod tortur, fastslår Amnesty i skarp kommentar til regeringens forslag om tortur-udvisninger
Uanset hvor mange diplomatiske forsikringer den danske regering får - så er det i strid med internationale konventioner at udvise udlændinge til lande, der bruger tortur.
Det fastslår menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i en skarp kommentar til forslaget om at udsende udlændinge, som er blevet udvist af Danmark til deres hjemlande - selvom der er tale om lande, der er kendt for tortur.
Bag forslaget står en arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat med det erklærede formål at forbedre retssikkerheden i sager om administrativ udvisning - altså udvisning uden retssag.
Inden sommer fremlægger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech arbejdsgruppens anbefalinger som lovforslag.
Men hun kan godt spare sig for arbejdet med at gøre ophæve arbejdsgruppens idé om udvisninger til tortur til lov, fastslår Amnesty. Menneskeretsorganisationen mener, at det er 'hævet over enhver tvivl', at man ikke kan gardere sig mod tortur ved hjælp af en diplomatisk forsikring:
- Hvis Danmark udviser terrormistænkte til lande, der bruger tortur, bryder man internationale konventioner. Diplomatiske forsikringer ændrer ikke på det. Det er umuligt at kontrollere, at aftalen bliver overholdt, og begge lande har en interesse i at holde det skjult, hvis aftalen bliver brudt, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnestys danske afdeling.
Det er et klart signal til integrationsministeren og til arbejdsgruppen, der mener, at danske myndigheder 'i højere grad end i dag' kan udvise udlændinge til lande, hvor de risikerer tortur og nedværdigende behandling.
Eneste betingelse skal være, at myndighederne får en såkaldt diplomatisk garanti fra kendte torturstater som eksempelvis Egypten eller Syrien for, at der ikke sker den udviste noget.
Sådan en praksis vil have 'en vis signalværdi' over for udlændinge, der måtte være på vej ind i miljøer, der 'arbejder på at skade grundlæggende danske samfundsinteresser', skriver arbejdsgruppen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278