En juridisk og politisk skandale kalder Malernes Fagforening sagen om omgåelse af Østaftalen og udstationeringsreglerne. Afgørelse har taget mere end fire et halvt år
En principiel sag om omgåelse af Østaftalen og udstationeringsregler er slut.
At sagen har været fire et halvt år under vejs, og oveni købet er endt med frifindelse af tiltalte, medfører denne kommentar fra Bo Rosscou, formand for Malernes Fagforening i Storkøbenhavn.
- Det er en både juridisk og politisk skandale. Sagen er grotesk og dens endelige udfald en dødsdom over Østaftalen.
Sagen indledes af netop Malernes Fagforening tilbage i 2004, da Bo Rosschou møder nogle polske bygningsarbejdere, ansat i et polsk firma On Time Construction (OTC). Forretningsmand og ejendomsbesidder Lars Thye indgår i juli 2004 kontrakt om en større ejendomsrenovering med det polske firma OTC, der er stiftet blot en måned tidligere med Lars Thye som medejer.
- Fup, sagde jeg dengang. Og det gør jeg stadig. Konstruktionen havde til hensigt at sikre billig arbejdskraft, i det her tilfælde til 20 kroner i timen, og omgå Østaftalen, der skulle sikre overenskomstmæssig betaling, siger Bo Rosschou.
Byretten afgør sagen i 2005. Dommeren mener ikke, det kan bevises, at der er tale om en fupkonstruktion. Til gengæld bliver bygherren dømt på ikke at anvende fast ansat arbejdskraft.
Anklagemyndigheden og den dømte bygherre anker dommen. I 2006 afgør EF-domstolen, at begrebet 'fast beskæftigelse' ikke kan føre til dom i en sag som den, Maleres Fagforening har rejst. Det får den danske anklagemyndighed til at opgive videre tiltale.
Malernes formand beskylder beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og justitsminister Brian Mikkelsen for at vaske hænder i den principielle sag om fup med udenlandsk arbejdskraft. I breve til folketingets Arbejdsmarkedsudvalg og Retsudvalg fralægger de to ministre sig ethvert ansvar for den langvarige sagsbehandling og for at sagen nu er faldet i Landsretten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278