Mange af dem, der i øjeblikket bliver fyret, kan hverken få dagpenge eller kontanthjælp. Det kommer til at gå ud over familierne, frygter socialchefer
450.000 lønmodtagere er ikke medlem af en a-kasse.
Over halvdelen, helt konkret 275.000 af dem, kan komme til at stå i en temmelig ubehagelig situation, hvis de får en fyreseddel, mener direktør i AE-rådet, Lars Andersen.
- Dels har de troet, at de aldrig selv skulle blive ramt af arbejdsløshed, dels har de været overbevist om, at de altid ville kunne få kontanthjælp. De barske realiteter er, at 275.000 hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde, siger han til Arbejderen.
En kortlægning, som AE-rådet har lavet, viser endvidere, at 280.000 af de ikke forsikrede er mellem 30 og 59 år. Mange af dem er dermed ganske almindelige forsørgere. Det bekymrer Ole Pass, formand for Foreningen af Socialchefer.
- I dag har familierne typisk baseret sig på to indtægter. Det vil helt sikkert komme bag på mange, at de ikke bare kan henvende sig til kommunen og få kontanthjælp. Det bliver barskt. I værste tilfælde kan en fyring betyde, at familien mister halvdelen af indkomsten og bliver nødt til at sælge deres bolig, siger han til Arbejderen.
Reglerne for kontanthjælp siger, at man har gensidig forsørgelsespligt. Kontanthjælpen bliver trappet ned, hvis den ene halvdel af et par har en månedsløn på mere end 20.000 kr. Uforsikrede kan heller ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue på mere end 10.000 kroner.
Stigningen i henvendelser om kontanthjælp tyder på, at en del af de fyrede trods alt er berettiget til at få kontanthjælp.
I Rødovre Kommune, hvor Ole Pass er Socialdirektør, plejer den ugentlige tilgang af nye kontanthjælpsmodtagere at være på 50. Det tal skyder han på er fordoblet siden nytår.
I Københavns Kommune er den procentvise stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere mindre end stigningen i antallet af forsikrede, der fyres. Alligevel indrømmer Niels Bauer, chef for ydelsescenteret i landets største kommune, at det går den forkerte vej.
- Jeg vil tro, at der er omkring 40 procent flere, der søger om kontanthjælp end for et år siden. De har været på jobcenteret og fået konstateret, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu skal vi så ind og kigge på den enkeltes sag og finde ud af, om vedkommende er berettiget til kontanthjælp, siger han til Arbejderen.
Udviklingen har især taget fart de sidste to måneder. Men Niels Bauer mener det er for tidligt at udtale sig om, hvorvidt der er tale om en tendens eller blot et forbigående fænomen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278