Farhat Jabeen og Ilfana Iljazovski skrubber gulv i det, der svarer til 13 parcelhuse om dagen. De er klar til at feje uligelønnen af bordet

Det er ikke til at se, at Ilfana Iljazovzki snart skal være bedstemor for første gang.
Rengøringsassistenten virker sprudlende og ung, da Arbejderen møder hende i frokostpausen. Men sådan føler Ilfana Iljazovski sig ikke.
- Jeg ser måske ung ud, men jeg føler mig gammel. Jeg kan mærke det, når jeg kommer hjem, og er nødt til at lægge mig med ondt i benene og ryggen. Jeg er jo også gammel: Jeg skal snart på pension, siger Ilfana Iljazovski.
Hun er 42 år.
Fire børnefødsler og 20 år som rengøringsarbejder har drænet Ilfana Iljazovski i en grad, så hun føler, at pensionen er lige om hjørnet.
Hun er en af de rengøringsassistenter, der hver dag gør rent på vores skoler, fritidshjem, plejehjem og hospitaler.
Arbejderen møder hende og kollegaen Farhat Jabeen i en pausen i kælderen under Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København.
Klokken 12 middag har skolens fire rengøringsarbejdere allerede været i gang i seks timer. Klokken 14 har de fri.
- Vi møder klokken seks hver morgen. Inden klokken otte skal vi nå at gøre fem klasselokaler rene. Vi starter med at tørre tavlen af, så fejer vi gulvet, og til sidst vasker vi det, fortæller Farhat Jabeen.

Slidgigt i ryggen
Trods mange års tilkæmpede forbedringer af arbejdsmiljøet, kan rengøringssliddet stadig mærkes på kroppen hos de fire kolleger.
Værst er det gået ud over Ilfana Iljazovski, som sidste sommer fik konstateret slidgigt i ryggen.
- Jeg begyndte allerede at få ondt, da jeg var gravid med den yngste for seks år siden. I sommers vågnede jeg så en morgen og kunne slet ikke gå. Det føltes som om, der var nogen, der var ved at skrue i mine knogler, husker Ilfana Iljazovski.
Hos lægen fik Ilfana Iljazovski noget smertestillende og fortsatte med at arbejde som før.
Men på et møde i hendes fagforening KLS i sidste måned fandt hun ud af, at arbejdet måske netop var roden til hendes smerter.
Årsagen skal findes i en rengøringsomlægning fra 2005, hvor forvaltningen pålagde de ansatte at skifte den traditionelle spand og gulvmoppe ud med nye mikrofiberklude. Kludene skulle gøre det nemmere at gøre rent, men på de gamle københavnske skolers nedslidte linoleumsgulve blev arbejdet i stedet tungere.
Efter en sag fra Sønderbro Skole, hvor fem ud af seks rengøringsarbejdere er blevet sendt på hospitalet med arbejdsbetingede smerter, har fagforeningen givet sagen højeste prioritet.
Sidste måned indkaldte KLS rengøringsarbejdere fra mere end 30 skoler og fritidshjem til stormøde.
- På mødet fandt vi ud af, at stort set alle har problemer med ondt i armene, skuldrene og nakken, oplyser Farhat Jabeen.
For både hende og Ilfana Iljazovski var stormødet deres første faglige arrangement.
- Jeg orkede egentlig ikke at tage af sted til mødet, med Farhat hun sagde 'kom nu!', og så fik hun overtalt mig til at tage med, siger Ilfana Iljazovski, før hun bliver afbrudt af sin kollega:
- Det er vigtigt at gå til sådan nogle møder og få at vide, hvor mange andre skoler, der har de samme problemer. For hvis det bare er en eller to skoler, så er de ligeglade, men hvis det er os alle sammen, der har de problemer, så er de nødt til at gøre noget, fastslår Farhat Jabeen.
Mødet har især båret frugt for Ilfana Iljazovski.
Få dage efter fik hun sin læge til at se på hendes sag igen.
- Først ville han ikke anmelde det som arbejdsskade. Han sagde, at jeg lige så godt kunne glemme at få erstatning, husker hun fra konsultationen, hvor lægen ikke ville udfylde de blanketter, hun havde med fra fagforeningen.
- Men jeg sagde 'fint nok, det kan du bare lade være med. Jeg har min fagforening - og de skal nok føre min sag!' En uge efter fik jeg brev fra Bispebjerg Hospital om, at min læge havde indstillet mig til undersøgelse på arbejdsmedicinsk klinik - og nu skal jeg der op i denne måned.
For Ilfana Iljazovski er det vigtigste ikke at få erstatning, men at få anerkendt sin slidgigt som arbejdsskade. Som hun siger:
- Forvaltningen skal vide, at det ikke er let at arbejde med mikrofiberklude. De skal vide, hvor meget skade det gør. På den måde kan det være med til at ændre på forholdene for andre.

Strejke for mandeløn
Tyve minutter inde i snakken begynder Ilfana Iljazovski og Farhat Jabeen at skæve til uret.
Inden de går hjem i dag, skal 12 klasselokaler være gjort rene, sammen med trapper og toiletter - og så selvfølgelig det løse, som at sætte opvaskemaskinen på lærerværelset med alle kaffekrusene over.
- Lige så snart vi har vasket gulvene, bliver de beskidte igen. Nogen gange tænker man på, hvorfor man har været på arbejde hele dagen, smiler Farhat Jabeen.
Ilfana Iljazovski bliver især irriteret, når lærerne glemmer at sige godmorgen, eller går hen over det nyvaskede gulv.
- Nu er det måske fordi, jeg har arbejdet her i ni år, men jeg er altså begyndt at sige noget til dem. 'Hold så op med at gå frem og tilbage med din fyldte kaffekop over det gulv, jeg lige har vasket', griner hun.
- Så siger de undskyld, undskyld og tørrer op efter sig, men næste dag er det glemt igen. Så føler man sig helt nede på bunden, fortæller Ilfana Iljazovski.
Faktisk er det hårdeste ved rengøringsarbejdet at føle sig usynlig, mener hun.
- Og så det, at vi har dobbelt arbejde. Vi arbejder både her og derhjemme, tilføjer Farhat Jabeen.
Både hun og Ilfana Iljazovski skal hjem til husarbejde, når arbejdsdagen er slut.
Farhat Jabeen bor alene, mens Ilfana Iljazovski sørger for mand og fire børn.
Sammen med sin svigerdatter klarer hun både rengøring, indkøb og madlavning. Alligevel kan hun ikke forestille sig det anderledes i hjemmet.
- Min mand er skolebetjent, så han har nok at lave, forklarer Ilfana Iljazovski.
Kampviljen for bedre forhold på arbejdspladsen fejler til gengæld ikke noget.
Både Ilfana Iljazovski og Farhat Jabeen fulgte interesseret med i de offentligt ansattes overenskomststrejke for 'mandeløn til kvindefag' sidste år.
Og de kunne sagtens selv forestille sig at nedlægge arbejdet og gå på gaden under samme parole.
- Selvfølgelig skal vi have det samme i løn som mændene! Vi gør jo samme arbejde, fastslår Ilfana Iljazovski.

Med gulvspand og viskestykke
Fagforeningen KLS - Kommunale Lønarbejdere i Storkøbenhavn - er en afdeling i fagforbundet FOA.
FOA/KLS organiserer cirka 5000 ansatte indenfor rengøring og køkkenarbejde på blandt andet hospitaler, skoler, daginstitutioner og plejehjem i de hovedstadskommuner, der tidligere hørte under Københavns Amt.
Cirka 90 procent af medlemmerne er kvinder.
Langt de fleste er ufaglærte.

14.000 mindre end mændene
Gennemsnitslønnen på fuldtid for en ufaglært KLS-arbejder er 20.500 kroner om måneden før skat.
For en ufaglært jord- og betonarbejder i København er den 34.957 kroner.
Forskellen er, at han arbejder i et typisk 'mandefag', mens hun typisk arbejder med rengøring eller madlavning.

13 parcelhuse om dagen
En rengøringsarbejder på en folkeskole gør mellem 200 og 300 kvadratmeter rent i timen afhængigt af kommunens kvalitetsstandard.
På en 7,5 timer lang arbejdsdag bliver det til mellem 1500 og 2250 kvadratmeter om dagen, eller hvad der svarer til størrelsen på mellem 11 og 16 gennemsnitlige danske parcelhuse.