Universitetsloven har forringet forsknings-vilkårene, siger seks ud af ti forskere. Dansk Magisterforbund klager til FN over krænkelse af den fri forskning

'Den nye universitetslov har gjort universitetet til en forretning. Vi mister vores faglige identitet og bliver i stedet handlende i en bizar verden, hvor alle kæmper om pengene. Vi skal knokle for at få mulighed for at finansiere det arbejde, vi er uddannede og ansat til. Det er til at tude over'.
Sådan siger en forsker i Dansk Magisterforbunds store undersøgelse af universitetslovens betydning for forskningen.
Undersøgelsen viser, at seks ud af ti forskere ved landets universiteter mener, at forskningsvilkårene er blevet forringet efter indførelsen af universitetsloven i 2003. Kun tre procent mener, at vilkårene er forbedrede.
- Et af de helt store problemer er lovens afgrænsning af den individuelle forskningsfrihed. I dag er det universitetets og ikke forskernes ret til at forske frit, der er beskyttet. Men forskningsfrihed bør ikke afhænge af, om en tilfældig leder er villig til at give de ansatte mulighed for at forske, siger Magisterforbundets formand, Ingrid Stage, til Magisterbladet.
Med hende i spidsen har Dansk Magisterforbund klaget til UNESCO, FN`s organisation for uddannelse, videnskab og kultur.
Magistrene mener ikke, at Danmark overholder aftalerne med FN omkring selvstyre på universiteterne, sikring af den individuelle frihed og indflydelse for de ansatte.
Striden står især om den såkaldte instruktionsbeføjelse, der giver institutlederen ret til at beordre de ansatte til at udføre bestemte opgaver. Forskerne har kun ret til at forske frit i den tid, 'de ikke er pålagt sådanne opgaver'.
- Der er skabt en fuldstændig enevældig magt, der åbner op for en ladeport af misbrugsmuligheder. Nepotisme, karriereinteresser, ambitioner om at blive en god administrator eller at bygge et stort og fint institut kan blive dét, der prioriterer forskningen,forklarer forvaltningsekspert Nils Bredsdorff til Magisterbladet.
Også den voksende afhængighed af privat, ekstern finansiering truer den uafhængige forskning, lyder kritikken.
Således har syv ud af ti forskere inden for de sidste år oplevet, at økonomi har begrænset deres mulighed for at forske i selvvalgte emner.