Ledere på handicap-området har mindre tid til ansatte og brugere efter strukturreformen

'Pludselig skal vi med meget kort varsel lige kigge på nogle effektiviseringsforslag, eller nu skal vi lige sætte os ned og få revideret vores kvalitetsstandarder. Først troede jeg, at det var en overgang. Nu ved jeg, at der er tale om helt andre arbejdsvilkår'.
Sådan beskriver en leder på en handicapinstitution sit arbejde efter strukturreformen trådte i kraft for to år siden, i en ny rapport fra analyseinstituttet AKF, Anvendt Kommunal Forskning.
Rapporten afslører, at lederne på de sociale tilbud oplever, at mængden af skrivebordsarbejde er vokset voldsomt efter, at kommunerne i forbindelse med reformen overtog de fleste amtslige tilbud på handicapområdet.
- Den tid, lederne skal bruge på møder i kommunen og administrative opgaver, går fra tiden til kontakt med ansatte, brugere og pårørende, fortæller forskeren bag undersøgelsen, Inge Storgaard Bonfils.
Flere af lederne har valgt at ansætte mere administrativt personale til at håndtere papirbunkerne, for at de selv kan få tid til at deltage i de mange møder i kommunen.
Lederne skal nemlig i langt højere grad end tidligere markedsføre deres institution overfor kommunerne og de potentielle brugere, for at sikre at der i fremtiden bliver købt pladser hos dem.
- I forbindelse med reformen blev der indført markedsmekanismer på det sociale område, hvor kommunerne skal købe pladser af institutionerne. Det er en helt ny opgave for lederne, at skulle til at betragte for eksempel genoptræningstilbud til hjerneskadede som en vare, de skal sælge, forklarer Inge Storgaard Bonfils til Arbejderen.