ALBA-samarbejdet betyder mad, sundhed og uddannelse til mennesker, der har levet i fattigdom i generationer. ALBA er også kultur og nyhedsformidling, der gør op med den koloniale opdragelse

af Eva Björklund
Mindre end et år efter grundlæggelsen af ALBA tilsluttede Bolivia sig aftalen. 'Det er tid at vågne op - tid at vågne op - [Simon] Bolivar marcherer igen i Latinamerika!' Sådan heppede unge fra de tre lande, der underskrev Bolivias indtræden i ALBA med Cuba og Venezuela. Det skete i kongrespalæet i Havanna den 29. april 2005. På podiet sad de tre præsidenter Hugo Chavez, Evo Morales og Fidel Castro.
Til ALBA kobles også den 'Mellemfolkelige Handelsaftale' (Tratado de Comercio de los Pueblos, TCP) der er det folkelige alternativ til de bilaterale såkaldte frihandelsaftaler: TLC, som USA nu koncentrerer sig om efter at den latinamerikanske modstand satte en stopper for ALCA på de 'Amerika-topmødet' i Argentina i 2006. Enkeltvis har USA større mulighed for at tvinge den nyliberale spændetrøje ned over svage regeringer.
De mellemfolkelige handelsaftaler, som de tre lande underskrev, konkretiserer ALBA i programmer og projekter af forskellig art. Til en begyndelse omfattende det cubanske og venezuelanske bistandsprogrammer til Bolivia. Der indgår også en aftale om køb af bolivianske varer, som Bolivia ikke kan sælge på hidtidige markeder, fordi de bliver fortrængt af statsstøttede varer fra USA, som USA eksporterer inden for rammen af såkaldte frihandelsaftaler med de pågældende lande.
Bolivias bidrag til ALBA og er ret interessant. Det er blandt andet erfaring inden for forskning og studier af oprindelig folks kultur og bidrag til studier og anvendelse af traditionelle lægemidler.

Bistand og handel
'Operation Mirakel' og 'Jo, jeg kan'
Inden for rammerne af projektet 'Operation Mirakel' ('Missin Milagro') - som blandt andet tilbyder gratis operation for grå stær - bidrager Cuba med højteknologisk udstyr til øjenklinikker samt i starten de nødvendige specialister. Cuba betaler specialisternes løn, mens Bolivia står for lokaler og andre materielle nødvendigheder i forbindelse med driften.
To øjenklinikker er oprette i byerne Cochabamba og Santa Cruz - hver med en operationskapacitet på 50 personer per dag. En klinik i La Paz har kapacitet til 100 patienter om dagen. Totalt vil 50.000 bolivianere blive opereret hvert år. Cuba har endvidere tilbudt 5000 fattige unge bolivianere en gratis lægeuddannelse på den Latinamerikanske Lægehøjskole, ELAM, i Havanna.
Allerede inden man underskrev aftalen havde Cuba doneret 15 feltsygehuse, hvor 15.000 fattige bilivianere var blevet opereret - størstedelen af dem for grå stær, men også behandling og operationer af mange andre sygdomme. Over 1000 menneskeliv blev reddet af omkring 1200 udsendte cubanske læger.
Cuba har også sendt specialister, undervisningsmateriale og tekniske hjælpemidler til gennemførelsen af et landsdækkende alfabetiseringsprogam fra og med juli 2006 og 30 måneder frem. Målet var udryddelse af den omfattende analfabetisme i Andeslandet. Da havde allerede 120.000 lært at læse og skrive efter metoden 'Ja kan jeg', som Cuba også har udformet på aymara, guarani og quechua sprogene.

Grænseoverskridende
Tusinder af fattige peruvianere rejser til Bolivia for at blive undersøgt af cubanske læger.
Siden maj 2006 er cubanske øjenlæger blevet stationeret i Copacabana ved grænsen til Peru. 'Denne klinik er åbnet med det formål at tilbyde gratis behandling til folk med øjenskader', forklarer Migdalia Fernandez, CopacabanaCentrets direktør, hvor der arbejder 18 cubanske læger og sygeplejersker.
Der findes nu 12 cubanske øjenklinikker spredt over hele Bolivia, som tilbyder gratis undersøgelse og operation samt briller og medicin. Over 5700 peruvianere er blevet opereret på CopacabanaCentret, siden det åbnede i 2006 og over 2700 alene i begyndelsen af dette år, skrev den franske avis Le Monde, 4 august 2007.

Øget samhandel Cuba-Bolivia
Cuba og Bolivia har øget deres samarbejde inden for økonomi og handel og underskrev i november 2007 en ny økonomisk aftale i La Paz. Den omfatter markedsadgang, skattefrihed for import og eksport på linie med ALBA-bestemmelserne, konfliktløsninger og sundhedsspørgsmål. Cubas vicehandelsminister, Pedro Luis Padron, nævner levnedsmidler og beklædning som eksempler på øget bilateral handel, der i 2006 steg til over 50 millioner dollar.
Celinda Sosa, Bolivias minister for produktion og små virksomheder, lovede på sin side at åbne for de udviklingsmuligheder inden for vareproduktionen, som ALBA-TCP aftalen skaber. Sosa sagde, at de små bolivianske virksomheder, der deltog i den seneste internationale handelsmesse i Havanna, og de cubanske virksomheder på messerne i Cochabamba og Santa Cruz, viser hvilke muligheder, der findes for voksende økonomisk udveksling mellem landene til fordel for landenes befolkninger, påpegede det cubanske nyhedsbureau ACN 21. november 2007.

Hvad bygger ALBA på?
Fernando Bossi,som er sekretær i den Bolivarianske Folkekongres, konstaterede i sin tale til ALBA`s femte topmøde den 29. april 2007, at Latinamerika og Caribien hører til verdens rigeste områder, når det gælder naturressourcer. Han beskrev, hvordan disse værdier med en alternativ ordning kunne udvindes til folkets fordel i stedet for som i de sidste 500 år at havne i oligarkers lommer i hovedstæder og andre lande.
Bossi sagde:
'Derfor sulter millioner på umådelig rige jorde med en uovertruffen mulighed for dyrkning og husdyrhold og en ubegrænset kapacitet til levnedsmiddelproduktion. Her findes også energikilder og mængder af mineraler: olie, gas, kul og enorme vandreserver. Vi mangler heller ikke jern, kobber, tin, zink, sølv, kalk. Men den nyliberalistiske af-industrialisering forarmer os.
Vi har verdens største ferskvandsreserver, en strategisk ressource i dag, som med årene bliver stadig vigtigere. Men trods disse enorme rigdomme dør hundredetusinder børn hvert år af diarré på grund af mangel på rent drikkevand.
Vi lever i et af de områder i verden, som har den største biologiske mangfoldighed. Men også et område, hvor de fleste arter udryddes som følge af multinationale selskabers irrationelle fremfærd.
Vi har en tusind år gammel kultur, som systematisk er blevet trådt under fode af en elite med blikket rettet mod udlandet. De oprindelige folks kultur og deres indstilling til naturen må blive en del af vores samfunds kamp for bedre menneskelig sameksistens i harmoni med omgivelserne. Mangfoldighed og egenart er grundstene i en rig latinamerikansk og caribisk kultur, som man hidtil har nægtet os tilgang til.
Sammenfattende kan siges: rige jorde, mægtige floder, biologisk mangfoldighed, energi, mineraler og en historie med heltemodig kamp - det er de grundlæggende rigdomme, som skal bære ALBA-bygningen'.

ALBA er ikke en handelsblok
ALBA er et latinamerikansk økonomisk og politisk samarbejdsprojekt for social, økonomisk og kulturel udvikling. ALBA hviler på fire grundpiller: gensidighed, samarbejde, solidaritet og respekt for folkenes suverænitet.
Fernando Bossi forklarer:
'ALBA er et integrationsprojekt, som skal bryde med den kapitalistisk logik, profitlogikken, konkurrencelogikken, kræmmerlogikken. Integrationen i ALBA skal have sin rod i politikken og i det sociale indhold - og det kræver folkelig mobilisering.
Allerede inden ALBA kom på banen var de sociale projekter indledt, som nu udvikles i ALBA, og som kun kan føres til ende af folkelige kræfter: alfabetiseringskampagner, vaccinationskampagner, organiseringen af familielæge-centre, folkeuniversiteter, håndværkerskoler, netværk af alternative medier, fagligt samarbejde i Latinamerika og Caribien, bondebevægelsen i 'Vores Amerika', netværk til forsvar for vores naturressourcer - simpelthen en mangfoldighed af aktiviteter, som verdensdelens folk og progressive regeringer skal gennemføre. Her indgår også en stærk bevægelse af progressive borgmestre, der på kommunalt niveau yder et værdifuldt bidrag til integrationen.
ALBA skal være et redskab for frigørelse!'

Fleksibelt ALBA
ALBA er en ramme om mellemstatsligt og mellemfolkeligt samarbejde på forskellige niveauer og i forskellig udstrækning.
* Fuldt mellemstatsligt deltager: Bolivia, Cuba, Nicaragua, Venezuela, Honduras og den lille caribiske ø-stat Dominica.
* Mellemstatsligt, men kun på udvalgte områder som Sydbank, PetroSUR, TeleSUR og andet: Argentina, Brasilien, Ecuador, Paraguay, Uruguay, De Caribiske øer
* Mellemstatsligt kommunalt: El Salvador, Honduras og andre lande, hvor kommuner er tilsluttet ALBA og/eller lignende projekter (se nedenfor).
* Mellemfolkeligt: Sociale bevægelser, den Bolivarianske Folkekongres.
Samarbejdet foregår på mange område, og omfatter mange forskellige projekter. Nogle af dem er:
* Det cubanske alfabetiseringsprojekt 'Ja kan jeg' har hidtil lært to millioner mennesker at læse og skrive.
* Det cubansk-venezuelanske 'Operation Mirakel' for øjenoperationer har givet over en million latinamerikanere synet tilbage.
* Latinamerikanske lægeuddannelse på særlige universiteter i Havanna og Caracas.
* Bogforlag, kulturfonde, idrætsstævner, radio, Sydbank, ALBA-banken, energirevolution, PetroCaribe, Petro-Amerika og andet.

ALBA i tovl punkter
Michael Fox fra nyhedsbureauet Venezuelaanalysis har sammenfattet ALBA`s visioner i tolv punkter:
* Handel og investering er ikke målet i sig selv men et redskab for bæredygtig udvikling.
* Positiv særbehandling for at udligne forskelle i landenes udvikling og økonomiske styrke.
* Økonomisk samarbejde i stedet for konkurrence.
* Specielle udviklingsplaner til fordel for de mindst udviklede lande i området. Heri indgår den kontinentale alfabetiseringsplan, planen for gratis sundhedsydelser til alle trængende og stipendier til den højere uddannelse.
* En fond for akut social bistand.
* En udviklingsplan for kommunikation og transport.
* En handlingsplan for bæredygtig udvikling og regler for miljøbeskyttelse.
* En samordnet energipolitik som garanti for en stabil energiforsyning (PetroCaribe, PetroAmerika).
* Styrkelse af hjemlige latinamerikanske og caribiske kapitalinvesteringer for at mindske afhængigheden af udenlandske investeringer.
* Forsvar for og udvikling af den latinamerikanske og caribiske kultur, herunder de oprindelige folks kultur (TeleSURradio, kulturfonde, bogforlag).
* Forsvar af intellektuel ejendom og beskyttelse af landenes kulturarv mod transnationale selskabers grådighed.
* Koordinerede forhandlinger med lande og unioner af lande fra andre dele af verden og kamp for demokratisering og åbenhed i internationale organer, især i De Forenede Nationer (FN).

Strategiske projekter
Petrocaribe er nøglen til integration i Caribien
Baseret på sin olieindustri og det statslige olieselskab PDVSA, har Venezuela lanceret en plan om et fælles olieselskab i Sydamerika, PetroSUR, som endnu ikke har taget fast form.
Som et skridt på vejen dannedes PetroCaribe den 29. juni 2005 på et caribisk topmøde i den venezuelanske by Puerto La Cruz. Venezuela står for olieudvindingen, Cuba for raffineringen og de øvrige caribiske lande kan købe den raffinerede olie direkte udenom mellemhandlere.
Men PetroCaribe er ikke blot et olieselskab. Det er også et ALBA-projekt for økonomisk og social udvikling. De øvrige medlemmer udover Venezuela og Cuba er Atigua og Barbuda, Bahamas, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Honduras, Jamaica, Nicaragua, Saint Kitts & Nevis, Saint Vincent & Grenadinerne, Saint Lucia og Surinam.
Grundtanken i PetroCaribe er at råde bod på uligheden, når det gælder energitilførsel, fremme en retfærdigt handel, teknologisk samarbejde og alternative energikilder og tilbyde de små caribiske nationer energitryghed uden indblanding fra de store oliegiganter og deres profitter.
Venezuela har skudt penge i en oliefond, som yder tilskud, så medlemmerne af PetroCaribe kan købe olie under prisen på verdensmarkedet. Eksempelvis skal der kun betales 40 procent af den del af olieprisen på verdensmarkedet som ligger over 50 dollar. Landene får kredit i op til 25 år og skal kun betale én procent i rente.
Med det handler ikke kun om olie. PetroCaribe skal også bidrage til finansiering og teknisk udvikling af alternative, vedvarende energikilder som sol, vind og jordvarme - altså til en langsigtet bæredygtig udvikling. Siden sin oprettelse har PetroCaribe bidraget til skabelsen af joint-venture virksomheder mellem medlemslandene, og medvirket til en udvidet infrastruktur til oplagring af råolie og raffinerede produkter.
Fredagen før jul i 2007 samledes de 18 medlemslandes stats- og regeringsledere i byen Cienfuegos, Cuba, til PetroCaribes fjerde topmøde. Ved mødets slutning indviede Hugo Chávez og Raul Castro det store renoverede olierafinaderi i Cienfuegos, som er klar til at raffinere den olie, der skal udskibes til medlemslandene. Produktionen forventes i starten at nå op på 65.000 tønder om dagen - og senere på 100.000 tønder om dagen.

TeleSur
Med Telesur kan befolkningen i Latinamerika se Latinamerika med egne øjne.
Den 25. juli 2005 startede TeleSur sine udsendelser til Sydamerika. Det er en mellemstatslig latinamerikansk tv-kanal med hovedsæde i Caracas. I projektet deltager Venezuela, Argentina, Cuba, Uruguay og Bolivia, mens Brasilien yder teknisk bidrag.
TeleSur sender 24 timer i døgnet, og hovedtanken er, at latinamerikanerne nu får lejlighed til at opleve tingene ud fra deres egen synsvinkel i stedet for gennem de USA-dominerede fjernsyn- og radiokanalers nærsynede og fordrejede linser. De latinamerikanske folk får muligheden for at få at vide, hvad der virkeligt sker i deres egen halvdel af Amerika, i deres egne lande - hvordan folkene rundt om rejser sig og kræver frihed fra USA og det nyliberale markedsdiktatur - om folkets sejre og nederlag.
Siden begyndelsen af 2005 er TeleSur blevet en stadig vigtigere latinamerikansk nyhedskanal både indenfor og udenfor Latinamerika. Kanalen har faste korrespondenter i Bogotá, Brasilia, Buenos Aires, Caracas, Mexico City, Havanna, Port-au-Prince, La Paz, Washington og har et netværk af medarbejdere i hele regionen.
Kanalen kan også ses via internettet uden satellit forbindelse.
Kernen er nyhedsformidling en gang i timen med indlagte reportager, dokumentar- og kulturindslag, uddannelsestilbud og underholdning.
TeleSur kan indfanges via satellitten NSS806 både i Amerika og Europa, men også på nettet:www.telesurtv.net. Under TeleSur hører desuden en radio-kanal: TeleSURradio.

>Ydre trusler mod ALBA
ALBA og hele den latinamerikanske og caribiske bevægelse for selvstændighed og udvikling er en åbenlys trussel mod USA`s krav om kontrol med sin 'baggård'. Lige siden begyndelsen af 1800-tallet har kontrollen over Latinamerikas ressourcer og markeder haft højeste prioritet i USA`s udenrigspolitik som springbræt for USA`s ekspansion rundt om i verden.
Traditionelt er det lykkedes USA ved militære invasioner, økonomisk krigsførelse, undergravende virksomhed, bestikkelse, militærkup i ledtog med nationale militærfolk og oligarker at forhindre alle forsøg på løsrivelse.
Indtil år 2000 har kun den cubanske revolution overlevet USA`s utallige kvælnings- og invasionsforsøg. Men kort efter årtusindskiftet led USA sit andet nederlag i forsøget på at kvæle en revolution, da det kombinerede industri-, medie-, militærkup mod Hugo Chavez` regering i 2002 slog fejl, ligesom olielockouten i 2003.
Foruden de sædvanlige mediekampagner og den finansielle støtte til oppositionelle grupper mod de folkevalgte regeringer, satser USA nu også på en balkanisering, det vil sige på at iværksætte og støtte lokale oligarkers kampagner for at løsrive rige provinser og delstater.
I september 2005 samledes i Guayaquil, Ecuador, de regionale oligarker fra Santa Cruz i Bolivia, Guayquil i Ecuador og Zulia i Venezuela. De besluttede at danne det 'Internationale forbund for regional frihed og selvbestemmelse'. Initiativet bliver støttet af USAID, som er den amerikanske regerings organ for udviklingsbistand.
Første mål er Bolivia - det land, hvor disse kræfter har de bedste forudsætninger for succes. Her arbejder guvernører og højrekræfter i Santa Cruz og fire andre provinser i strid med landets forfatning med folkeafstemninger om autonomi.
Men selv om USA er bundet militært andre steder, foregår der stadig en militær optrapning i Latinamerika. Det begyndte med Plan Colombias første bevilling på 1,3 milliarder dollar til Colombia og udvidedes i 2002 med det Andinske Initiativ i 'krigen mod terrorismen' og nu også med Merida-planen i Centralamerika. USA`s udbredte base-system blev opgraderet og udbygget med 'Cooperative security locations'(CSL) - udposter eller minibaser i kampen om 'verdens lunger', det enorme Amazon-område med en stor del af verdens ilt- og ferskvandsreserver.
Trods hård satsning er USA ved at miste sin hidtidige kontrol over Latinamerikas militær - dog med undtagelse af det colombianske, der anvendes i militære og paramilitære opgaver og til provokationer rettet mod Venezuela og Ecuador, hvilket kan føre til militære konflikter, hvor Colombia kan begære USA`s direkte indgriben.
Situationens alvor afspejles i USA`s beslutning om at genoplive den Fjerde Flåde, der patruljerede i det Caribiske Hav, den Mexicanske Bugt og langs Sydamerikas kyststrækninger under 2. Verdenskrig, men som blev nedlagt i 1950, da USA mente sig i fuld kontrol over samtlige 'baggårdens' militærmagter samlet i den Inter-amerikanske Forsvarsråd og TRIAR, den Inter-amerikanske aftale om gensidig militær bistand. Ifølge et kommuniké fra Pentagon skal den Fjerde Flåde 'vise at USA stiller op for sine regionale venner'. 'Flåden er et udtryk for områdets betydning og øger vores handlekraft', forklarede kontreadmiral James Stevenson. Flåden har også til opgave at 'samarbejde med allierede nationer'. Her først og fremmest Colombia.

Iindre trussel
Det hjemlige grundlag for de mange forsøg på at styrte de folkevalgte regeringer hænger sammen med en historisk arv:
* Den afgrundsdybe fattigdom, som de nyliberale modeller har medført i lande som Bolivia og Nicaragua.
* Statsbureaukratiernes magt, som er blevet opbygget over snart to århundrede i oligarkiernes og metropolernes tjeneste, og som er meget svært at forandre.
* Koloniseringens pædagogik, der i århundrede er blevet indprentet folket, og som næres og understøttes af massemedierne, der overvejede ejes og styres af transnationale selskaber.
* TeleSUR er et af ALBA`s afgørende redskaber til folkenes befrielse fra den koloniale hjernevask og det nykoloniale overherredømme. Et andet redskab er satsningen på kultur og kulturelt samarbejde. Afgørende er også ALBA`s program for udvikling af såkaldt 'deltagende demokrati' og kamp mod bureaukratiet.
I de seneste år er der opstået en stadig stærkere debat om nødvendigheden af en latinamerikansk forsvarsunion, frigjort fra det 40 år gamle organiserede samarbejde med USA.
Dette projekt blev ganske konkret, da præsident Lula i oktober 2008 inviterede til et indledende møde om oprettelse af et Sydamerikansk Forsvarsråd og dannelse af en regional militær sammenslutning.

Eva Björklund er redaktør af Svensk-Kubansk Förenings blad: Kuba. Hun er med i Vänsterpartiet i Sverige og har skrevet denne artikel om ALBA som et kapitel bogen: 'Omvändt Bistånd - från den fattiga til den rika världen', som er udsendt af Vänsterns Internationella Forum.
Den er oversat fra svensk af Nanna Brammer