Menneskerettighederne har det sløjt i Danmark. Og nye forringelser af retsstaten er på vej, advarer Institut for Menneskerettigheder

Varetægtsfængslingerne på baggrund af hemmelige beviser mod to terrormistænkte tunesere!Tvangshjemsendelserne af afviste irakiske asylansøgere i modstrid med anbefalingerne fra FN`s Flygtningeorganisation!
Det er et par af de sager, som får Institut for Menneskerettigheder (IMR) til at slå alarm.
PET`s stigende magt på bekostning af domstolskontrollen koster dyrt, konstateres det i instituttets årsrapport over menneskerettighedernes tilstand i Danmark:
Det står 'mere og mere klart, at anti-terrorindsatsen har væsentlige negative konsekvenser for retsstaten og de grundlæggende krav til borgernes retssikkerhed', skriver IMR.
- Der skal være kontrol med statens magtudøvelse. Tunesersagen rejser nogle helt grundlæggende spørgsmål til vores retssikkerhed og kontrollen med efterretningstjenesterne. I en retsstat skal myndighedernes beslutninger altid kunne efterprøves ved en domstol, siger Birgitte Kofod Olsen, vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder til Arbejderen.
Meget tyder på, at år 2009 ikke bliver bedre. Regeringen er allerede på vej med nye tiltag, som sætter retsstaten under pres: Med et nyt lovforslag vil regeringen kunne inddrage opholdstilladelsen eller nægte indrejse til personer, der står på EU`s og FN`s terrorlister. Det skaber en dybt problematisk retstilstand, advarer IMR.
- Udvisningen, der alene sker på baggrund af sanktionslisterne (terrorlisterne, red.), giver ikke den udviste person ret til aktindsigt i bevismaterialet. Der mangler simpelthen de grundlæggende retsgarantier, som normalt gælder for alle, udlændinge eller ej, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Udover terrorlove og tvangshjemsendelser - fylder blandt andet også fiksering af psykisk syge i rapporten:
- Vi ser samme udvikling inden for psykiatrien. Når myndighederne griber ind i borgernes rettigheder og anvender tvang, skal systemet blive bedre til at vurdere, om den alvorlige tvang er nødvendig. Det er som om, at efter 11. september og terrorlovene, bliver der ikke stillet de samme krav til om magtanvendelse er nødvendig. Hvis bare vi føler, at et indgreb giver os tryghed, så er vi tilbøjelige til ikke at stille de samme krav til, at magtanvendelsen skal være nødvendig, siger Birgitte Kofod Olsen.