Kun 42 procent af danskerne siger ja til at udskifte kronen med euroen. Det er den ringeste opbakning siden 2001

Anders Fogh Rasmussen kan løbe ind i rigtig store problemer, når han skal holde sit løfte om at gennemføre en afstemning om euroen i denne valgperiode.
Kun 42 procent af danskerne vil i dag sætte kryds ved et ja til euroen. Det er et voldsomt fald siden november, hvor 51 procent var parat til at skifte kronen ud med euroen.
Det viser en ny meningsmåling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende.
I målingen er der præcis lige så mange modstandere som tilhængere af euroen. Modstanden er størst blandt kvinderne. Her er 43 procent imod at afskaffe euro-undtagelsen, mens det samme gælder for 41 procent af mændene.
- Når euro-begejstringen er rekordlav hænger det sammen med befolkningernes virkelighed og sunde fornuft, mener Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.
Hun afviser Berlingske Tidendes forklaring om, at danskerne er faldet for en myte om prisstigninger ved indførelse af euroen, som angiveligt kun har været diskuteret i Sydeuropa.
- Der er ingen tvivl om, at befolkningerne især i Sydeuropa har oplevet prisstigninger efter euroens indførelse. Men hvis det kun ramte Sydeuropa, hvorfor har tyskerne så opfundet begrebet teuro - en sammentrækning af det tyske ord for dyrt teuer og euro? Kendsgerningen er jo også, at Danmark har haft en sundere økonomi og bedre beskæftigelse end euro-landene, siger Rina Ronja Kari.
Målingen viser, at kun 23 procent af vælgerne tror på, at Danmark ville klare sig bedre under den finansielle krise, hvis vi var med i euroen. 42 procent afviser det synspunkt.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ellers netop brugt krisen som argument for at få afskaffet euro-undtagelsen. For engang skyld har Foghs timing ikke været særlig god, mener Søren Dosenrode. Han er lektor ved Institut for Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet.
- Det bedste, Fogh kan gøre, er at vente, til krisen er overstået. Det er ikke oplagt, at man på et tidspunkt kan gå ud og sige, at det går alle ØMU-landene meget bedre end os, og derfor skal vi også med i den fælles mønt. Det er nærmere det modsatte, der er tilfældet, siger Søren Dosenrode til Berlingske Tidende.