Færre billige leje- og andelsboliger gør det svært for ressourcesvage unge at klare sig i jagten på en bolig. 6000 vil mangle bolig om ti år, advarer forsker

Storbyens boligmarked mindede mest om en jungle, da geografistuderende Anne La Cour Sigvardsen fra Aalborg skulle på jagt efter en studiebolig i København.
- Jeg anede ikke, hvor jeg skulle gå hen. Når man kommer udefra virker boligmarkedet fuldstændig uoverskueligt. Det er meget svært at finde en bolig, man som studerende kan betale, hvis man samtidig vil kunne komme til universitetet med offentlig transport, fortæller hun til Arbejderen.
I mandags kunne Anne La Cour Sigvardsen endelig pakke flyttekasserne og rykke til en lejelejlighed i København. Lejen er næsten lige så meget, som det beløb hun får udbetalt i SU.
- Men til gengæld ligger den i cykelafstand til studiet, siger hun.

Svage unge tabes
Anne La Cour Sigvardsen er langt fra den eneste unge, der har problemer med at finde en bolig, de har råd til.
En ny rapport fra det kommunale forskningsinstitut AKF viser, at boligmarkedet er blevet sværere at komme ind på for de unge.
På trods af historiske lave ungdomsårgange betyder færre billige lejelejligheder og andelslejligheder, at en stor gruppe unge ikke får bytte i jagten på en bolig.
- Det er især de udsatte eller marginaliserede unge, som taber. De har et lille socialt netværk og forskellige typer sociale og personlige problemer som gør, at de har svært ved at klare sig i konkurrence med mere ressourcestærke unge, siger seniorforsker ved AKF, Ulf Hjelmar, til Arbejderen.
Hans rapport viser, at netop de udsatte unge har lettere ved at klare deres problemer, når de har en stabil boligsituation. Alligevel kastes de fra den ene midlertidige lejebolig til den anden, og der er sjældent hjælp at hente hos kommunen.
De fleste unge oplever det som meget svært at få støtte til at finde en bolig hos kommunen, og kun 20 procent af landets kommuner har formuleret en egentlig ungdomsboligpolitik.
- I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne fået en kæmpe arbejdsbyrde, og der ser det ud til, at ungdomsboligpolitikken er røget langt ned på listen, forklarer Ulf Hjelmar.

6000 vil mangle bolig
Den manglende fokus på ungdomsboligpolitikken kan skabe store problemer, når man se på en fremskrivning af befolkningstallet.
Om ti år vil der være omkring 100.000 flere unge på boligmarkedet, og det kan kaste de danske unge ud i en massiv boligkrise.
Ulf Hjelmar peger på, at der i alt vil komme til at mangle 6000 ungdomsboliger. Hvis efterspørgslen skal imødekommes, skal der hvert eneste år bygges 600 nye ungdomsboliger, mener han.
Danske Studerendes Fællesråd advarer om en boligbombe under regeringens uddannelsesmål, hvis ikke politikerne følger forskerens råd.
- Hvis de unge ikke kan få et sted at bo, og ikke kan få en uddannelsesstøtte, der står i et rimeligt forhold til deres faste udgifter, så falder de enten fra deres uddannelse, eller lader helt være med at starte på en. Den nuværende udvikling er simpelthen en bombe under Folketingets ambitioner om Danmark som videnssamfund, siger Laura Toftegaard Pedersen, næstformand i Danske Studerendes Fællesråd.
Ikke kun unge slås med større boligproblemer.
Siden den økonomiske krise for alvor brød ud sidst på efteråret, har de almene boligselskaber oplevet hastigt stigende ventelister, og i København venter flere end 100.000 danskere nu på en almen lejebolig.
Derfor kan det få alvorlige konsekvenser, at det almene boligbyggeri under VC-regeringen har været næsten stagneret, og sidste år var lige så lavt som i 1914.