Ikke bare PET men også det almindelige politi skal have adgang til at aflytte din telefon uden dommerkendelse. Advokater protesterer
Ikke bare terrormistænkte men også borgere mistænkt for almindelig kriminalitet skal kunne aflyttes uden en dommerkendelse.
Justitsminister Brian Mikkelsen har netop fremlagt et lovforslag, der giver politiet lov til - uden forudgående dommerkendelse - at aflytte borgere mistænkt for kriminalitet som trusler og vold.
Først efter at aflytningen er sat i værk, skal politiet underrette en dommer. Den uafhængige domstolskontrol kommer altså først ind i billedet, efter at indgrebet har fundet sted.
Advokatsamfundet er netop i gang med at skrive et høringssvar til justitsministeren. Og lovforslaget får ikke rosende ord med på vejen.
- Vi er skeptiske overfor forslaget. Politiet har ikke behov for at foretage aflytninger uden forudgående dommerkendelse i sager om almindelig kriminalitet. Den slags indgreb griber dybt ind i folks privatliv og skal forebeholdes til alvorlige forbrydelser som terrorisme. Her er vi alt for langt nede af skalaen, siger advokat Henrik Rothe, generalsekretær i Advokatsamfundet.
Han advarer mod, at langt flere vil blive overvåget end hidtil, og den enkelte borgers retssikkerhed svækkes.
- Fordi der ikke længere er en uafhængig instans, som kan kigge politiet over skulderen, før indgrebet finder sted, konstaterer Henrik Rothe.
Men justitsministeren fastholder sit lovforslag, der føjer syv nye kriminalitetsområder til listen over telefonaflytning uden forudgående dommerkendelse.
'Det er politiets erfaring, at mange mistænkte, ikke kun i sager om terrorisme men også i en række andre straffesager om alvorlig kriminalitet, forsøger at sløre deres handlinger!', skriver ministeren blandt andet i lovforslaget.
- Jeg stiller mig dybt skeptisk overfor forslaget. Jeg vil gerne advare mod den glidebane, som terrorlovgivningen er blevet. Det er et problem, at regeringen først giver politiet nogle efterforskningsredskaber i terrorbekæmpelsens navn og bagefter breder dem ud til andre kriminalitetsområder, siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Vedtages loven, træder den i kraft 1. juli i år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278