Udbredelse af radikale holdninger skal modarbejdes, uanset om det foregår lovligt, fastslår regeringen i handlingsplan. Advokat advarer mod retspolitisk skred

Hvis Sebastian i 1.G begynder at komme lidt for meget i Ungdomshuset eller Amina i 9. klasse går til støttefest for PFLP, kan det måske ende med at blive en sag for regeringen eller PET.
En ny handlingsplan fra regeringen forpligter skoler, ungdomsklubber og SSP-arbejdere til aktivt at modarbejde såkaldte ekstreme holdninger og radikalisering blandt unge.
- Der er tale om en værdikamp. Det er ikke alle værdier, der er lige gode. Regeringen vil kæmpe for, at Danmark kan bevare sin demokratiske retsorden, sagde integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ved præsentationen af forslaget.
- Vi lever i et frit samfund, men frihed er ikke det samme som, at alle holdninger er lige gode, understregede hun.
Planen vil blandt andet øge fokus på radikalisering og ekstremisme i det lokale præventive arbejde mellem politi, efterretningstjeneste, skoler og institutioner. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale mod de radikale holdninger, og det skal kortlægges, hvad og hvem der påvirker unge med radikale budskaber og hvordan de gør det.
Endelig skal samarbejdet mod ekstremismen styrkes mellem PET, regeringen og 'myndigheder og aktører på alle niveauer' omkring et nyligt oprettet kontor i Integrationsministeriet.
I handlingsplanen defineres ekstremisme både som religiøs og politisk. Et særligt afsnit beskriver, hvordan rydningen af Ungdomshuset og 'opfattelsen af globale forhold' har dannet baggrund for radikalisering blandt venstreorienterede unge.
Det understreges, at selvom de ekstreme gruppers aktiviteter foregår lovligt og med demokratiske metoder, bør 'udbredelse af had mod demokratiet og det danske samfund modsiges og aktivt modarbejdes'.
Det får advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, til at advare om 'en farlig grøft'.
- Risikoen er jo, at dette kan bruges til at registrere systemkritikere alene på baggrund af deres holdninger. Så er vi tilbage ved tiden før 1967, hvor efterretningstjenesten registrerede politisk observans. Det er metoder, der er fremmede for et demokrati, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.
Han håber, at forslaget vil skabe folkelig debat, når det skal op i Folketinget. Men det skal han ikke regne med.
Integrationsministeriet oplyser nemlig til Arbejderen, at forslagene i planen ikke kræver lovændringer, så den politiske debat vil udelukkende handle om finansiering. Denne skal primært sikres via næste års satspulje.