Ufinansierede skattelettelser kan dræne statskassen for de nødvendige penge til at sætte gang i økonomien, advarer økonom

Regeringen satser på at gøre massive skattelettelser til et hovedelement i 'løsningen' på den nuværende krise. Men regeringens politik er utroværdig, mener økonom Henrik Herløv Lund.
- Regeringen satser på at 'kickstarte' økonomien ud af krisen ved at gøre en stor del af skattelettelserne ufinansierede, det vil sige, at der ikke kommer andre penge i statskassen. Men alt tyder på, at det vil have en meget begrænset effekt, siger Henrik Herløv Lund til Arbejderen.
- Desuden viser regeringens egne tal, at der vil være underskud på de offentlige finanser allerede i år, og at underskuddet vil vokse. Med ufinansierede skattelettelser vil statsunderskuddet blive endnu større, advarer Henrik Herløv Lund.
- Det er spild af økonomiske midler - det er simpelt hen at ofre økonomien på ideologiens alter. At tømme statskassen for midler for at gennemføre skattelettelser vil forringe muligheden for at gribe effektivt ind overfor krisen gennem offentlige investeringer. De er nemlig langt bedre end skattelettelser til at få gang i hjulene, siger Henrik Herløv Lund
- Hvis regeringen gennemfører en skattelettelse på for eksempel fem milliarder kroner, vil kun en mindre del blive pumpet ud til forbrug. Netop i krisetider er der stor sandsynlighed for, at en stor del af skattelettelsen vil gå til opsparing, eller tilbagebetaling af de lån i friværdien, der har finansieret en stor del at de sidste års 'forbrugsfest', vurderer Henrik Herløv Lund.
Han står ikke alene med advarslen om at tro på skattelettelser som metode til at 'kickstarte' økonomien. Advarslen kommer også fra tidligere overvismand Torben M. Pedersen.
- Forudsætningerne for en kickstart-effekt er ikke til stede i øjeblikket. Når folk er meget usikre på fremtiden, bruger de færre penge, og virksomhederne investerer mindre. Kickstart-effekten virker ikke særligt stærkt, når forventningerne ændrer sig i en pessimistisk retning, fastslår han i dagbladet Børsen.
Derimod vil igangsættelse af offentlige arbejder for fem milliarder kroner have en direkte effekt på virksomhedernes ordrebøger og dermed beskæftigelsen, som i øjeblikket ser ud til at falde kraftigt, mener Henrik Herløv Lund.
- Alt tyder på at arbejdsløsheden vil blive tredoblet i løbet af det næste halve år. Der er derfor god mening i at pumpe pengene ud til renovering af skoler med mere i stedet for til skattelettelser, siger han og tilføjer, at et kommende minus på statsfinanserne jo skal finansieres på den ene eller den anden måde.
- Man kan godt have regeringen mistænkt for at ville gennemføre skattelettelserne netop med det formål at kunne henvise til en tom statskasse som argument for at afskaffe efterlønnen, forringe dagpengene og gennemføre andre velfærdsforringelser, siger Henrik Herløv Lund.

Indtægter falder, udgifter stiger
Ifølge regeringens egne beregninger vil underskuddet på de offentlige finanser i år blive på 0,3 milliarder kroner, mens det til næste år vil vokse til 22,9 milliarder kroner.
Det forventede underskud skyldes dels faldende indtægter fra selskabsskatten, især fra Nordsøolien, dels faldende indtægter fra personskat som følge af allerede aftalte skattelettelser samt stigende arbejdsløshed.
Samtidig ventes udgifterne til overførselsindkomster at stige som følge af arbejdsløsheden.