Voldsomme prisstigninger får forældre over hele landet til at melde deres børn ud af SFO`en. Bertel Haarder afviser at sætte loft over priserne
Siden januar har 12 familier meldt deres børn ud af skolefritidsordningen ved Starup Skole i Starup i Sønderjylland. Det er noget, der kan mærkes i en børnegruppe på 140 børn.
- Ikke en eneste af forældrene gør det, fordi de er utilfredse. De har simpelt hen ikke råd til at lade børnene blive gående, siger Sylvia Petersen, der er leder af SFO`en, til Arbejderen.
1. januar satte kommunen forældrebetalingen på SFO`erne op. På det mest almindelige eftermiddagsmodul betyder det en stigning fra godt 1400 kroner til 1758 kroner svarende til 32 procent.
Det har kostet over 100 børn i hele kommunen deres plads, og antallet af udmeldinger stiger stadig.
- Mange melder først børnene ud, når regningerne kommer i februar og marts, så jeg tror at tallet vil stige en del mere, siger Sylvia Petersen.
Den lille Haderslev-forstad har ikke andre fritidstilbud. Derfor frygter Sylvia Petersen, at børnene skal gå hjem til en tom lejlighed, når skoledagen er slut.
- Man kan håbe, der er større søskende eller gode sociale relationer, så de ikke skal klare sig selv, indtil forældre kommer hjem. Men uanset hvad går de glip af det vigtige sociale og pædagogiske tilbud, SFO`en er, påpeger hun.
Kommuner over hele landet melder i år om prisstigninger og udmeldinger på fritidsområdet, og der er ikke udsigt til at udviklingen vil ændre sig.
Næsten alle kommuner har nemlig omlagt børnenes fritidstilbud fra fritidshjem til SFO`er. Og da SFO`erne er underlagt en anden lovgivning end fritidshjemmene, betyder det, at der ikke længere er et loft over, hvor meget forældrene kan komme til at betale.
- Kommunerne opretter SFO`erne for at spare penge. Der er flere børn per pædagog i SFO`en, og der kan kræves flere penge ind fra forældrene, siger Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening, BUPL, til Arbejderen.
Prisstigningerne får nu forældreforeningerne Skole og Samfund og Forældrenes Landsorganisation til at kræve et loft over forældrebetalingerne.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) afviser et centralt fastsat loft.
- Jeg vil ikke blande mig i det kommunale selvstyre. Det må borgene tage op lokalt, siger han til Arbejderen.
Bertel Haarder påpeger, at prisen over hele regeringens periode ikke er steget mere end den almindelige lønudvikling.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278