17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Betjent anmeldt for vold

Betjent anmeldt for vold

Tirsdag, 16. december, 2008, 00:00:00

Københavns Politi har ingen kommentar til, at en af deres kollegaer nu er anmeldt for vold mod Arbejderens fotograf

I weekenden afleverede Lisbeth Bryhl fra Forældre mod Politibrutalitet en voldsanmeldelse af en betjent hos Station City, Københavns Politi. Onsdag aften var hun vidne til, at betjenten væltede Arbejderens fotograf omkuld og sparkede hende i maven under en solidaritetsdemonstration med de hundredetusinder af grækere der samme dag afholdt generalstrejke.
Voldsanmeldelsen mødes med tavshed af politiet.
- Som alle andre klager over politiet, vil også denne klage blive sendt direkte til Statsadvokaten. Det er den myndighed, der tager sig af det. Jeg har ikke flere kommentarer. Vi behandler ikke klagesager i medierne. Hvis der er billeder af politimanden, vil statsadvokaten selvfølgelig kunne bruge disse til at identificere den pågældende, siger Flemming Steen Munch, informationschef hos Københavns Politi, til Arbejderen.
Statsadvokaten får god hjælp til at gøre sit arbejde grundigt. Forældre mod Politibrutalitet, er nemlig i besiddelse af et foto af den pågældende betjent. Den voldsanmeldte betjents kollegaer forsøgte at trække betjenten tilbage og gemme ham i politiets bagerste kæder. Men Lisbeth Bryhl fra Forældre mod Politibrutalitet fulgte efter og sikrede, at der blev taget et billede af betjenten.
Hun var ikke et øjeblik i tvivl om, at hun ville anmelde betjenten for vold. I sin voldsanmeldelse beskriver Lisbeth Bryhl blandt andet, hvordan betjenten: '!skubber en kvindelig pressefotograf omkuld, hvorefter han omgående træder frem og sparker hende i maven, mens hun ligger på jorden. Da han skubber hende hårdt falder hun omkuld. Derefter ruller hun om på siden, hvorefter betjenten træder frem og sparker hende i maven! Siden sparket slipper jeg ikke betjenten af syne, da jeg ved, at jeg vil anmelde ham for vold.'.
Anmeldelsen er afleveret både til Københavns Politi og til Statsadvokaten.

Læs også Betjent anmeldes for vold mod pressefotograf

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland