Terrorlovens mulighed for at aflytte mistænkte terroristers omgangs-kreds, udvides nu til også at omfatte kriminelles omgangskreds

Hundredevis af uskyldige mennesker risikerer fra onsdag den 1. juli næste år at blive aflyttet af politiet. Står det til justitsminister Brian Mikkelsen skal politiet fra denne dato kunne aflytte ikke bare en mistænkt kriminel - men hele hans omgangskreds.
- Det er en retssikkerhedsmæssig glidebane, som er startet med terrorlovene. Nu vil en masse mennesker, som ikke er mistænkt for noget som helst, blive aflyttet og registreret af politiet. Det vil bidrage endnu mere til overvågningssamfundet, konstaterer Bjørn Elmquist fra Retspolitisk Forening overfor Arbejderen.
Retspolitisk Forening har netop afleveret et kritisk høringssvar til justitsministeren.
Hidtil har politiet skulle indhente en dommerkendelse og fremlægge konkrete beviser for hvert enkelt telefonnummer, man vil aflytte.
Men fremover skal politiet kunne aflytte en bestemt person, herunder alle de telefoner som den mistænkte måtte benytte hos familie og venner og hvor den mistænkte ellers kommer frem - uden en dommers godkendelse af aflytningen af familie og venner. Overvågningen bliver altså total: Den mistænktes mor, ven, frisør, grønthandler, fætter, sportsklub! kan alle aflyttes i den periode dommerkendelsen varer.
Muligheden for at aflytte en persons færden og ikke et konkret telefonnummer fik politiet allerede med udvidelsen af terrorpakken i 2005. Men nu udvides det - fra kun at være muligt i sager om terrorisme - til også at omfatte helt almindelig kriminalitet som ildspåsættelse, røveri, grov narkotikakriminalitet, vold, trusler, grov frihedsberøvelse, grov våbenkriminalitet.
Selve lovforslaget fylder ikke meget - kun to halve sider. Mere fylder det ikke at udvide muligheden for telefonaflytning uden dommerkendelse af uskyldige borgere - fra de nuværende to terrorloves paragraffer 12 og 13 til nu at omfatte 14 nye kriminalitetsparagraffer.
- Regeringen starter med at bruge kampen mod terrorisme som argument for at indskrænke retssikkerheden. Herefter udvider man politiets nye magtmidler til også at omfatte almindelig kriminalitet. Det så vi også med eksempelvis arrestordren, siger Bjørn Elmquist.
Forslaget om at udvide terrorloven til almindelige former for kriminalitet kommer oprindelig fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup. Den 8. oktober fremsatte han et forslag til Folketingsbeslutning. Nu gør justitsministeren forslaget til lov.