Danmark undlod at stemme, da FN`s generalforsamling fordømte mord på 19 civile.
Israels FN-ambassadør udvandrede rasende den 17. november fra et ekstraordinært møde i FN`s Generalforsamling i New York, skriver DR.
Mødet behandlede et forslag til en resolution, der fordømmer Israels beskydning med artilleri-granater af byen Beit Hanoun. Angrebet, som fandt sted i midten af november, kostede 19 mennesker livet.
Israels ambassadør Dan Gillerman udtalte, at mødet er 'en ydmygelse og en kynisk udnyttelse af FN'.
- Enhver der stiller sig til rådighed for denne beslutning giver en hånd til terrorismen, erklærede Israels FN-ambassadør ifølge det israelske dagblad Ha`aretz.
Israel har forklaret episoden i Beit Hanoun med, at der skete en teknisk fejl.
USA nedlagde ugen før veto mod en tilsvarende resolution i Sikkerhedsrådet.
Danmark undlod at stemme da Generalforsamlingen behandlede sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278