Nye motorveje og ingen hjælp til de hårdt trængte busruter i udkantsområderne risikerer at spænde ben for regeringens mål om flere pendlere i togene

I går fremlagde transportminister Lars Barfod en samlet plan for Danmarks trafikinvesteringer frem til år 2020.
Med cirka 50 milliarder kroner de næste tolv år får den kollektive trafik rettet lidt op på års efterslæb. Pengene går især til at udskifte det gamle signalsystem for i alt 22 milliarder kroner. Der bliver dog også penge til nye spor: Banerne København - Ringsted, Ringsted - Odense og Hobro - Aalborg udvides, så det bliver hurtigere at komme frem. Regeringens mål er at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og få flere billister over i togene.
Men samtidig åbner regeringen for en række store motorvejsprojekter. Og det kan komme til at spænde ben for planerne om flere togpendlere, advarer trafikforsker.
- Regeringen planlægger flere motorvejsprojekter ind mod de store byer - blandt andet i Frederikssund, Køge og Helsingør. Flere motorveje betyder flere biler ind mod byerne, og dermed en hårdere konkurrence mod den kollektive trafik, advarer Per Homann Jespersen, trafikforsker ved Roskilde Universitetscenter.
Regeringen afsætter blandt andet 6,1 milliard kroner til en motorvej ved Silkeborg, og ni milliarder til at færddiggøre nuværende motorvejsprojekter. Endelig fremtidssikrer regeringen motorvejsbyggeriet ved at undersøge mulighederne for yderligere ni kommende motorveje.
Til at finansiere milliardinvesteringerne opretter regeringen en infrastrukturfond på 90 millarder kroner. De fleste penge heri er allerede øremærket til signaler, spor og motorveje. Men der er reserveret 19 milliarder i fonden til kommende investeringer. En stor del af pengene vil blive spist op af motorveje, frygter trafikforskeren.
- Regeringen sætter gang i en masse forundersøgelser af kommende motorveje. Man sætter vel ikke gang i den slags undersøgelser, medmindre man har planer om at bygge motorveje, konstaterer Per Homann Jespersen overfor Arbejderen.
Han er skuffet over, at trafikplanen slet ikke forholder sig til de hårdt trængte busruter i udkantsområderne som lukker over hele landet. Ifølge helt nye tal fra Danske Regioner kører to tredjedele af passagerne i den kollektive trafik i bus, mens kun en tredjedel kører tog. Region Syddanmark måtte for nylig nedlægge 21 busruter.
- Busserne udgør en vigtig del af den kollektive transport. Selvom busdriften hører under kommuner og regioner, må regeringen alligevel forholde sig til busserne. Hvis busserne mangler i den kollektive transport, får regeringen slet ikke det forventede udbytte af at opprioritere jernbanen, advarer trafikforskeren.