15.000 danskere dør hvert år af sygdomme, der kunne behandles. Det skyldes blandt andet, at vi investerer mindre i sundhed end nabolandene, mener sundhedsøkonom

Hvert år koster politisk prioritering i sundhedsvæsenet tusindvis af danskeres liv. De dør af sygdomme, der kunne behandles, hvis man gav sundhedsvæsenet flere ressourcer og planlagde blandt andet forebyggelse bedre.
Sådan lyder den barske anklage fra sundhedsøkonom Jes Søgaard, direktør i Dansk Sundhedsinstitut.
- Omkring 15.000 danskere dør hvert år af sygdomme, der kunne være behandlet med en mere effektiv indsats i blandt andet forebyggelse og behandling, siger Jes Søgaard til Arbejderen.
I debatbogen 'Den tunge ende' viser han, hvordan Danmark de sidste 35 år har investeret cirka ti procent mindre i sundhedsvæsenet end vores vesteuropæiske nabolande, som vi normalt sammenligner os med.
- Hvor de andre lande i gennemsnit bruger 25.464 kroner per indbygger til sundhedsudgifter, bruger Danmark kun 22.930 kroner om året. Det giver et efterslæb på 14 milliarder kroner årligt, siger Jes Søgaard.
Underfinansieringens konsekvenser kan ses i OECD`s tabeller over forventet levetid, hvor nyfødte danskere forventes at leve markant kortere tid end deres europæiske jævnaldrende.
Ud af de 16 europæiske landet ligger Danmark i bund med 78,3 års gennemsnitsalder, mens for eksempel franskmænd og svenskere forventes at blive over 80,5 år.
- Når vi sammenligner os med Frankrig, tror jeg, skævheden skyldes, at de har investeret væsentligt mere i sundhedsvæsenet og derfor har kortere ventelister. I forhold til Sverige skyldes det snarere en forskellig forebyggelsespolitik, mener Jes Søgaard.
Det afspejler sig også i de mange undersøgelser, der de sidste år har vist en hastigt stigende social ulighed i sundhedsvæsenet.
- Mindre kapacitet betyder, at man som borger skal kæmpe hårdere for at komme til i sundhedsvæsenet. Det rammer de, der ikke har overskud eller ressourcer til at bane sig vej, forklarer Jes Søgaard.
Hans tal er i modstrid med officielle tal fra Sundhedsministeriet, der giver indtryk af, at man i Danmark investerer cirka ti procent mere i sundhedsvæsenet end i andre lande.
Men det skyldes, at vi definerer alle udgifter til pleje i den sociale sektor som sundhedsudgifter, mens nabolandene kun inddrager de medicinske udgifter til pleje. Det skaber en illusion af, at vi investerer mere i sundhedsvæsenet end vi egentlig gør, påpeger Jes Søgaard.
- Man diskuterer meget, hvor meget, der egentlig bliver investeret i sundhedsvæsenet. Jeg synes, at der de sidste syv år er investeret rigtig mange penge, men det er jo altid en prioriteringssag, siger De Konservatives sundhedsordfører, Vivi Kier, til Arbejderen.