Flere universiteter melder om millionunderskud på næste års budgetter. Forskningspenge bliver nu inddraget til at lappe på hullerne, siger rektor

50-60 ansatte risikerer at miste deres job på Københavns Universitet Naturvidenskab, efter at fakultetet har offentliggjort et budgetunderskud på 30 millioner kroner.
Hele Københavns Universitet varsler et samlet underskud på 80 millioner kroner.
- Det vil betyde markant ringere undervisning for os studerende. Forskningsmiljøer, som det har taget årtier at bygge op, risikerer at blive uopretteligt smadret, siger Bjarke Refslund, formand for Danske Studerendes Fællesråd, til Arbejderen.
Landets otte universiteter lægger netop nu sidste hånd på næste års budgetter. Og det er ikke kun København, der melder om voldsomme budgetunderskud.
På Syddansk Universitetscenter lyser 24 millioner således rødt på bundlinjen, og Århus Universitet står over for et underskud på ikke mindre end 100 millioner kroner.
Det betyder, at næsten alle de penge, politikerne bag Globaliseringsaftalen har lovet til forskning, bliver brugt til at lappe budgethuller i stedet, fortæller rektor Jens Oddershede, talsmand for Danske Universiteter.
- Hovedtendensen er, at de ekstra penge fra globaliseringsmidlerne i meget stort omfang bliver brugt på at dække budgetunderskuddet, siger han til Arbejderen.
Universiteternes underskud skyldes, at markant færre nye studerende har sat sig på skolebænken i år.
Efter skærpede adgangskrav fra Videnskabsministeriet startede gennemsnitlig 12 procent færre end sidste år, og da universiteterne får deres penge fra staten som taxametertilskud per elev, har det kostet dem op mod 150 millioner kroner.
- Men mange af udgifterne er jo de samme, uanset hvor mange studerende der er. Vi frygter, at endnu flere fakulteter vil blive tvunget til massefyringer, fortæller Bjarke Refslund.
Regeringen mente i sommers ikke, at de skærpede krav ville få alvorlige økonomiske konsekvenser for universiteterne. Nu håber Konservatives forskningsordfører, Charlotte Dyremose, på, at antallet af studerende vil stige igen til næste år.
- Det tyder meget i konjunkturerne på, og nu har vi også justeret på adgangskravene, siger Charlotte Dyremose til Arbejderen.
Hun mener ikke, underskuddene sætter principielle spørgsmålstegn ved taxameterordningen.
Det synes Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til gengæld. Hun vil nu rejse sagen i Folketinget.
- Det går ikke at tænke uddannelsesinstitutioner som virksomheder, og det er det man gør med taxametersystemet, siger Johanne Schmidt-Nielsen til Arbejderen.