Mindst seks udlændinge på tålt ophold vil have Den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strassbourg til at vurdere, om Danmark lever op til menneskerettighederne

Den iranske flygtning Elias Karkavandi er klar til at gå hele vejen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at få sit liv tilbage.
Som mange andre unge mennesker drømmer 36-årige Elias Karkavandi om at stifte familie og købe en gammel lejlighed, som han selv kan sætte i stand. Han har boet og arbejdet i Danmark de sidste 18 år. Som flygtning fra Iran fik han kort efter sin ankomst til Danmark i 1990 tildelt permanent opholdstilladelse.
Han tog danskprøve 1 og bestod med et 13-tal i mundtlig dansk og et 10-tal i skriftlig. Han har arbejdet som hjemmehjælper og pædagogmedhjælper.
Men i 2004 blev han anholdt af politiet. Hans navn stod på et skema over Christiania-vagter, der skulle advare hashpusherne mod politiet og forhindre hårde stoffer i Fristaden.
Elias Karkavandi stod kun opført som afløser og havde ikke fungeret som vagt i et halvt år - alligevel blev han idømt et års fængsel. Herudover blev han - som den eneste af de tyve vagter - udvist af Danmark.

Ville ikke i krig
Nu er han henvist til et liv på tålt ophold på livstid. Han kan ikke udvises til Iran. Her risikerer han fængsel, tortur og dødsstraf, fordi han flygtede fra landet for at undgå at blive sendt i krig mod Irak.
Og straffen på tålt ophold risikerer at blive endnu hårdere, hvis regeringen og Dansk Folkeparti kommer igennem med forslaget om daglig meldepligt hos politiet og tvungent ophold i Sandholmlejren.
- Skal jeg straffes igen og igen for en forbrydelse, jeg har siddet i fængsel for? Hvornår slutter det? Hvad finder regeringen på næste gang? Jeg drømmer bare om at få fred og ro til at komme videre med mit liv. Jeg vil bare starte på en frisk med kæreste, børn, arbejde og et sted at bo, siger Elias Karkavandi til Arbejderen.
Nu skal Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tage stilling til, om en udvisningsdom på tålt ophold - oven i en fængselsstraf - er en rimelig dom, set i forhold til de forholdsvis uskyldige forbrydelser flere af personerne på tålt ophold er dømt for.
Og så skal domstolen vurdere om man kan leve et familieliv, hvis man er på tålt ophold? Menneskerettighedskonventionens artikel otte slår fast, at alle mennesker har ret til et familieliv.

Afskåret fra alt
- Hvis de nye stramninger bliver vedtaget, vil jeg blive afskåret fra alt det, jeg har opbygget i Danmark de sidste 18 år - det vil sige venner, familie og arbejde. Det vil også være umuligt at have et forhold til en kvinde i Sandholmlejren. Reelt vil jeg være fastlåst i lejren og afskåret fra omverdenen, konstaterer Elias Karkavandi.
Hans advokat er enig:
- Jeg vil have Menneskerettighedsdomstolens ord for, om det er rimeligt at en person, der er blevet idømt halvandet års fængsel, får en tillægsstraf på en reel frihedsberøvelse, der risikerer at vare resten af hans liv. Og så skal Menneskerettighedsdomstolen tage stilling til, om livet på tålt ophold er i strid med retten til et familieliv - et spørgsmål der er aktualiseret af de seneste stramninger, siger advokat Marianne Vølund til Arbejderen.
Hun har kontakt til i alt 21 udlændinge på tålt ophold. Mindst seks af dem er klar til at føre deres sag hele vejen til Menneskerettighedsdomstolen. Men først skal sagerne forbi Københavns Byret, Østre Landsret og eventuelt også Højesteret.