Regeringen skal tage et langt større økonomisk ansvar, hvis der skal sikres arbejde, uddannelse og blandede beboere i de udsatte boligområder

Det kan lade sig gøre, at forandre Danmarks ghettoer. Fra at være præget af fattigdom, arbejdsløshed og sociale problemer skal de omdannes til en samfundsmæssig ressource.
Det fastslår en såkaldt programbestyrelse nedsat af regeringen. I går offentliggjorde bestyrelsen rapporten: 'Fra udsat boligområde til hel bydel'.
- Først og fremmest er der brug for et langsigtet program, der kan omskabe de udsatte områder til hele bydele med kultur, uddannelse og erhverv, kan skabe beskæftigelse til beboerne og ikke mindst sikre de unge en ordentlig skolegang, siger Jørgen Nue Møller, der er formand for programbestyrelsen.
Regeringen kan ikke bare overlade renoveringen af ghettoerne til de lokale boligorganisationer. Staten må tage et økonomisk ansvar og via Landsbyggefonden sikre de nødvendige offentlige tilskud, mener han.

Stop tyven
Beboerformanden i Egeparken i Vollsmose i Odense, Inger Aagard, hilser forslaget velkomment:
- Det er en rigtig god idé at få regeringen til at støtte en renovering af det sociale boligbyggeri. De kan starte med at tilbagelevere de mange millioner kroner, de har stjålet fra Landsbyggefonden til skattelettelser, lyder hendes opfordring.
Hvis ikke staten sikrer økonomisk støtte, vil en eventuel økonomisk krise forværre integrationen og forholdene i de udsatte boligområder væsentligt, advarer programbestyrelsen.
Men renovering og nybyggeri er ikke nok, mener beboerformanden. En stor del af problemerne i Vollsmose er nemlig sociale. Derfor er det ikke nok at renovere og tiltrække butikker og kontorer og skabe en pæn facade.

Sociale tiltag
- En renovering vil kun skabe rammerne, for at folk kan få det bedre. Men vores problemer er især sociale, og bunder i at folk føler, at de står uden for samfundet. Derfor skal et løft af det sociale boligbyggeri suppleres af uddannelse, sociale aktiviteter og arbejde til vores beboere, siger Inger Aagard til Arbejderen og fortsætter:
- Når folk får lov til at bidrage til samfundet, får de samtidig mere selvværd. Og det spreder sig til resten af familien.
I sin rapport slår programbestyrelsen da også fast, at politikerne skal se de sociale boligområder som en ressource: 'I boligområder med høj arbejdsledighed - og hvor en tredjedel af beboerne er børn og unge - bliver kampen mod den negative sociale arv særlig vigtig. I en tid med mangel på arbejdskraft er børn og unge også en samfundsmæssig ressource, det er nødvendigt at tage vare på'.
- Hvis ikke der gøres op med koncentrationen af fattigdom og mangel på integration, som de udsatte boligområder og dets beboere er præget af, vil det føre til betydelige problemer i de kommende år - både for den enkeltes muligheder i livet og for samfundet, advarer Jørgen Nue Møller.
Arbejdsgruppen har haft fokus på 37 udsatte boligområder, hvor der bor 107.000 mennesker i cirka 45.000 boliger. Fire ud af ti beboere står uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk.

Konkrete forslag
* Staten tager et økonomisk ansvar og sikre en renovering af nedslidt socialt boligbyggeri.
* Der skabes erhverv-, kultur- og uddannelsesinstitutioner i de udsatte ghettoområder.
* Beboersammensætningen ændres: Hele boligblokke skal kunne sælges som ejerlejligheder. Herudover skal de almene boliger lægge tag til ejerlejligheder og privat udlejning.
* Lejligheder kan stå tomme i op til seks måneder, så der kan ske en udskiftning af beboerne.

Kilde: Rapporten 'Fra udsat boligområde til hel bydel'.