Regeringen vil fortsat stramme i tålt ophold - selvom Justitsministeriets jurister endnu ikke har vurderet, om loven lever op til de internationale konventioner

Trods massiv kritik fra en samlet opposition og et væld af juridiske eksperter fastholdt regeringen under førstebehandlingen i Folketinget i går sit lovforslag om stramninger for udlændinge på såkaldt tålt ophold.
- En person, som ikke er afhørt, ikke er sigtet og slet ikke dømt, men tværtimod nu kan søge erstatning for uretmæssig fængsling, er årsag til, at regeringen i dag søger Folketingets tilslutning til at fortsætte den udvanding af fundamentale retsprincipper, som er blevet dens mærkesag, sagde Radikales integrationsordfører, Morten Østergaard i Folketinget.
- Nu vil regeringen have adgang til administrativ, tidsubegrænset fængsling. For det er jo dét, der er tale om. På baggrund af en enkelt sag, fortsatte Østergaard.
Han henviser til den tuneser, som PET mistænker for at have planlagt mord på tegneren Kurt Westergaard.

Dødsensfarlige
- Vi har dødsensfarlige personer gående rundt iblandt os. Derfor vil vi gennemføre forslaget hurtigt, fastslog Birthe Rønn Hornbech.
Hun overlod det til sin partifælle, Karen Ellemann at tage det politiske slagsmål om forslaget.
- Personer på tålt ophold kan frit forlade landet. De kan rejse til et hvilket som helst land, de ønsker. Vi holder dem ikke tilbage. Vi smider dem ikke ud. Derfor overholder vi konventionerne, erklærede Karen Ellemann og fortsatte:
- Vi ser gerne, at personer på tålt ophold rejser hjem. De er uønskede her i landet. Det er Danmarks sikkerhed, der er i fokus.
PET har ellers kun vurderet, at tre ud af de mindst 21 udlændinge på tålt ophold er til fare for landets sikkerhed.

Hjem til tortur
Karen Ellemanns bemærkninger fik oppositionen til at stå i kø for at få ordet:
- Regeringen og Dansk Folkeparti ønsker, at tvinge mennesker tilbage til lande hvor de risikerer tortur. Det er da kynisme der vil noget. De såkaldte diplomatiske aftaler, som man vil indgå med modtagerlandene giver ingen sikkerhed for de hjemvendte flygtninge. Det findes der masser af eksempler på, sagde Frank Aaen fra Enhedslisten.
En af dem på tålt ophold er en kinesisk læge på 37 år, som netop er blevet mor for tredje gang. Hun risikerer fængsel, tortur og dødsstraf, hvis hun vender tilbage til Kina.
- Er det rimeligt, at hun skal bo i Sandholmlejren og hver dag melde sig hos politiet? Vi splitter jo en hel familie, konstaterede Kamal Qureshi.
Men dén debat ønskede regeringen ikke.
- Jeg kommenterer ikke på enkeltsager, lød kommentaren fra Karen Ellemann.
Dansk Folkeparti stod klar med opbakning:
- Når man er udvist af Danmark, har man i princippet ikke nogen rettigheder i Danmark, lød det fra Jesper Langballe, Dansk Folkeparti.
En udvist flygtning kommer kun på tålt ophold, hvis både Udlændingeservice og Flygtningenævnet vurderer, at de ikke kan sendes hjem, fordi de risikerer fængsel og tortur i hjemlandet.

En ko på isen!
Lovforslaget pålægger flygtninge på tålt ophold at bo i Sandholmlejren og melde sig dagligt til politiet. Årsagen til stramningerne er den såkaldte tunesersag: Det vakte ramaskrig, da en tuneser på tålt ophold - som PET mistænker for mordplaner på tegneren Kurt Westergaard - for nylig blev set i Århus.
I onsdags afgjorde Højesteret, at fængslingen af tuneseren var ulovlig på grund af mangel på beviser. Integrationsministeren har bedt Integrationsministeriet og Justitsministeriet overveje, om Højesterets kendelse skal have betydning for lovforslaget. Men Venstres folketingsgruppe ønsker ikke, at juristerne blander sig i Folketingets arbejde.
- Vi kan ikke bare lade som ingenting. Jeg vil gerne have en forsikring om, at jeg ikke gør noget forkert. Jeg vil vide, at der ikke er nogen ko på isen, og at lovforslaget er i overensstemmelse med grundloven og konventionerne, sagde Birthe Rønn Hornbech.
Oppositionen opfordrede forgæves regeringen til at udskyde lovforslaget, til juristerne har vurderet det i forhold til Højesterets kendelse, og Folketingets medlemmer har haft tid til at sætte sig ind i høringssvarene fra de mere end 60 eksperter, organisationer og advokater, der har afgivet høringssvar.