22 Sep 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Pensionister får 80.000 for lidt

Pensionister får 80.000 for lidt

Tirsdag, 18. november, 2008, 00:00:00

134.000 ældre må undvære biografbilletten eller frisøren. De lever for en folkepension, der siden 1998 er sakket yderligere 80.000 kroner bagefter gennemsnitsårslønnen

Når københavnere over 60 år i dag vælger repræsentanter til byens ti ældreråd, har de noget at kæmpe for.
Siden 1998 er folkepensionen steget med 26.000 kroner om året, mens danskernes gennemsnitsløn er steget 106.000 kroner. Det betyder, at folkepensionisterne i den periode er sakket yderligere 80.000 kroner bagud på årsplan, viser en ny rapport fra LO Faglige Seniorer.
- For ti år siden kunne jeg stadig få råd til en teater- eller biografbillet. Nu er det svært overhovedet at finde penge til transport eller frisøren, fortæller Jonna Frederik til Arbejderen.
Med folkepension og ATP har hun 2800 kroner om måneden, når faste udgifter som husleje, licens og forsikring er betalt. Dertil kommer en lille tjenestemandspension på 1000 kroner om måneden før skat.
Men 134.000 pensionerede danskere må klare sig med folkepension og ATP alene.
Det giver enlige 10.226 kroner om måneden før skat, og gifte eller samboende 7492 kroner hver.
- Pensionisternes livsgrundlag udhules år for år. For det første reguleres pensionerne med to års forsinkelse. For det andet tages der 0,3 procent hvert år til satspuljen. Og endelig kommer regeringens skattelettelser ikke pensionisterne, men derimod de højtlønnede, til gode, siger forretningsfører i LO Faglige Seniorer, Knud Farver, til Arbejderen.
At pensionen reguleres to år bagud har især haft store konsekvenser de sidste år, hvor priserne på fødevarer og energi er steget fem til seks gange så meget som normalt.
Samtidig oplever de fattigste folkepensionister prisstigningerne ekstra voldsomt, fordi dagligvarerne udgør en større del af deres husholdningsbudget, end de gør hos en gennemsnitsfamilie.
Også stigende private udgifter til sundhed rammer pensionisterne hårdt.
Således gik to ud af tre danskere over 69 år ikke til tandlæge mellem år 2000 og 2004, fordi økonomien ikke gav plads til det. I befolkningen som helhed er det kun hver tredje dansker, der ikke har råd til at gå til tandlægen.
- Min økonomi gør det umuligt for mig at spare op til ekstraordinære udgifter, som tandlæge eller hvis køleskabet går i stykker. Jeg har lige haft en tandlægeregning på 13.000 kroner, som jeg kun kunne betale med lån og hjælp fra mine børn, fortæller Jonna Frederik.
LO Faglige Seniorer foreslår et forbrugerprisindeks for seniorer, der skal sikre, at pensionen reguleres i samme takt som den almindelige lønudvikling i samfundet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 18:35

Indland