Efter 40 år smider regeringen det statslige ansvar for arbejdsmarkedspolitikken fra sig. Det sker uden offentlig debat og uden om alle aftaler om evaluering af jobcentrene i 2009

af Hans Brinkmann
Med et snuptag løber beskæftigelsesministeren uden om alle aftaler og enhver offentlig debat og kommunaliserer jobcentrene og styringen af arbejdsmarkedspolitikken radikalt.
Det har vakte harme, og noget der ligner en fælles front mellem arbejdsgivere og fagbevægelse, at regeringen opgiver den statslige styring af arbejdsmarkedspolitikken og overlader de arbejdsløse til kommunerne.

Kommission reduceret til nullermænd
Professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet kalder forliget for 'kupagtigt'.
- Det er et kup, fordi beskæftigelsesministeren løber uden om alle aftaler og ser stort på sine egne initiativer for at evaluere de nuværende jobcentre, siger han.
- Alle havde regnet med, at arbejdsmarkedspolitikken og jobcentrene skulle diskuteres næste år, når Arbejdsmarkedskommissionen kommer med sin rapport. Men ministeren forvandler sin egen kommission til en flok nullermænd. Og han kan lige så godt droppe den evaluering, han allerede har sat i gang. Han har jo selv givet svaret på forhånd, siger Henning Jørgensen.
- I virkeligheden underkender han, at hans egen evaluering af indsatsen i jobcentrene kan bruges til noget som helst. De målinger, der hidtil er lavet, giver ingen som helst dokumentation for, at de rent kommunale jobcentre er bedre, end dem der drives sammen med staten, siger han.

Snydebuk
Henning Jørgensen mener, at ministeren har suspenderet alle de normale former for beslutningsprocesser, når det gælder så store reformer.
Claus Hjort siger i pressemeddelelsen om reformen, at han har ønsket et enstrenget kommunalt system i jobcentrene siden reformen i 2004.
- Han er en snydebuk, det har han ikke sagt offentligt før. Regeringen har tværtimod sagt, at der ikke skal være reformer uden offentlig diskussion. Men den her beslutning kommer helt uden diskussion, derfor er det kupagtigt. Nu gennemfører man en radikal ændring af arbejdsmarkedspolitikken helt uden at parterne på arbejdsmarkedet er med, siger Henning Jørgensen.
- Siden staten overtog Arbejdsformidlingen i 1969, har vi haft en sammenhængende landsdækkende arbejdsmarkedspolitik, hvor parterne har haft medansvar. Det her er dødsstødet for en fælles funktionel indretning af arbejdsmarkedspolitikken. I stedet får vi over 90 forskellige arbejdsmarkedspolitikker, siger han.
En sammenhængende arbejdsmarkedspolitik kræver en synkronisering af indsatsen, både når det gælder flexicurity-delen med en høj dækning ved ledighed og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, mener Henning Jørgensen.
- Men nu er det styringsdelen, man tager fat i. Det er ikke tænkt igennem, og det hænger ikke sammen, når den aktive indsats overlades til lokale viljer. Måske har regeringen ikke turde vente, det er ikke sikkert, at kommunerne synes det er så attraktivt at overtage om jobcentrene om et år, siger han.

Skinargumenter
- Claus Hjort bruger nogle små organisatoriske argumenter for omlægningen, så som spørgsmålet om at det er bureaukratisk med to ledere i jobcentrene. Men det er skinargumenter i forhold til det helt afgørende, at man opgiver de rent funktionelle hensyn og opgiver det statslige ansvar med parterne som ansvarlige medspillere.
- Man smider ansvaret for de forsikrede ledige over i kommunerne. Spørgsmålet er, hvor attraktivt det bliver at være ledig i kommunalt regi? Ad bagvejen bliver det til en trussel mod a-kasserne og dermed fagforeningernes rolle. Vi kan få svenske tilstande, mere end 600.000 svenskere har forladt a-kasserne, det er virkelig noget, der batter, siger Henning Jørgensen.
- Allerede sidste år blev parterne kørt ud på et sidespor og reduceret til 'rådgivende'. De blev afmægtige, og det her er det endelige dødsstød til det samarbejde mellem stat og parter, som har båret arbejdsmarkedet. Man vil ikke bruge parterne aktivt, siger han.
- Det er tydeligt, at Claus Hjort gerne vil fagbevægelsens indflydelse til livs. Men jeg tror han bliver klogere, for selvfølgelig vil fagbevægelsen reagerer på det her. Der er brug for en helt anden slags reform, som ikke hastes igennem, men hvor man synkroniserer ændringerne både af styringen, aktiviteten og finansieringen, siger Henning Jørgensen.

Artiklen har været bragt på www.fagligtansvar.dk