Ledige risikerer at blive presset ud i helt meningsløs og formålsløs aktivering, alene for at kommunen skal redde sin økonomi

Fra 1. august næste år skal kommunerne overtage det fulde ansvar for jobcentrene. Hidtil har centrene været delt op i en statslig og en kommunal del, hvor kommunerne kun har haft ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne.
Det fremgår af den finanslovsaftale, som regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om.
Beslutningen har fatale konsekvenser, både for de arbejdsløse og kommunerne, lyder det i kor fra fagbevægelsen.
- Med denne aftale fjernes kommunernes incitament til at arbejde på tværs, og det betyder, at der bliver flere ledige. Helt banalt så får kommunerne nu en økonomisk interesse i at reservere ledige job til deres egne arbejdsløse i stedet for at finde de bedst kvalificerede til det enkelte job, siger LO`s næstformand Lizette Risgaard.
Det fremgår af aftalen, at kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og til aktivering af arbejdsløse på dagpenge.
Men kommunerne bliver holdt i kort snor, lyder det fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Han lover at etablere en 'stærk statslig styring af arbejdsmarkedspolitikken' blandt andet i form af 'økonomiske incitamenter for kommunerne til at få ledige i job og yde en aktiv indsats'.

Finansiering
Den endelige model for finansiering af kommunernes udgifter til en 'aktiv indsats for dagpengemodtagere' er endnu ikke på plads, hedder det i aftalen. Men det ligger fast, at der vil blive bygget videre på hovedprincipperne i den nuværende kommunale finansiering, hvor staten betaler 65 procent af kontanthjælpen, hvis en person er i aktivering, mod 35 procent, hvis vedkommende 'er passiv'. De kommuner som får arbejdsløse i aktivering eller uddannelse, vil altså blive belønnet økonomisk.
- Jeg forstår slet ikke, hvordan kommunerne tør løbe en så stor økonomisk risiko. Når ledigheden stiger til et mere normalt niveau, kan det betyde et stort økonomisk pres på de enkelte kommuner, især i regioner, der traditionelt har kæmpet med høj ledighed. Ledige risikerer at blive presset ud i helt meningsløs og formålsløs aktivering, alene for at kommunen skal redde sin økonomi, udtaler 3F`s forbundsformand Poul Erik Skov Christensen til Fagbladet 3f.
HK kan godt leve med, at kommunerne overtager jobcentrenes funktioner, men tilslutter sig sammen med Dansk Metal bekymringen for kommunernes sårbarhed, når de skal overtage finansieringen af dagpengene.
- Når kommunerne skal lægge budgetter, så er det svært at forestille sig, at lokalpolitikerne vil bruge penge og kræfter på beskæftigelsespolitikken i stedet for skoler, børnehaver og plejehjem, siger Kim Them Serup, afdelingsleder i Dansk Metals arbejdsmarkedsafdeling.
Han frygter, at de arbejdsløse bliver taberne i det kommunale politiske spil og advarer om, at der nu bliver en kunstig opdeling i 98 arbejdsmarkeder, svarende til antallet af kommuner, fordi hver kommune vil tænke meget snævert indenfor egne grænser.

De forkerte løsninger
A-kassernes fælles brancheorganisation AK-Samvirke har også lagt mærke til, at reformen lægger op til at belønne kommunerne for at få arbejdsløse dagpengemodtagere i beskæftigelse.
- Vi har intet mod økonomiske incitamenter, men vi frygter, at kommunerne, i deres iver efter at reducere de økonomiske omkostninger til de ledige, vil være tilbøjelige til at vælge kortsigtede og billige arbejdsmarkedspolitiske løsninger, frem for eksempelvis solide, omstillingsorienterede uddannelsesforløb af de ledige, siger formand Morten Kaspersen.

Kritiske arbejdsgivere
Fagbevægelsen står ikke alene med kritikken.
Dansk Byggeri er absolut ikke begejstret for at give ansvaret for jobcentrene til kommunerne. Arbejdsgivernes bekymring har dog et helt andet afsæt end fagbevægelsen.
- Det er en stor fejl at lægge beskæftigelsesindsatsen ensidigt tilbage til kommunerne. Det vil medføre, at der kommer hovedfokus på de svage ledige og ikke på de stærke ledige, som vi mener, det er vigtigt at få i job så hurtigt som muligt. Det kan resultere i, at virksomhederne vil bruge jobcentrene mindre, forudser direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.
Han tilføjer, at han tvivler på, om kommunerne er klar til at påtage sig udfordringen netop nu, hvor beskæftigelsesindsatsen igen skal op i gear.
Dansk Arbejdsgiverforening opfordrer til stram statslig styring og vil være tilfreds, hvis blot det nye system kan sikre den arbejdskraft, der er brug for.
- Det er også afgørende, at de kommunale jobcentre kun bliver et udførende led i en national beskæftigelsespolitik, ellers bryder det fuldstændigt sammen, siger Henrik Bach Mortensen, direktør i DA.
Jobcentrenes samlede viden om arbejdsmarkedets udvikling og behov risikerer netop at forsvinde med omlægningen af beskæftigelsesindsatsen, påpeger Morten Kaspersen og spår a-kasserne en mere central rolle fremover.
- Kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen vil efterlade et betydeligt tomrum i forhold til de nationale arbejdsmarkedspolitiske behov. Det er nødvendigt at dette tomrum udfyldes, og her kommer a-kasserne til at spille en afgørende rolle, da de nu bliver de eneste aktører, der har det nødvendige landsdækkende arbejdsmarkedspolitiske overblik, mener a-kassernes formand.

Aftalens indhold
1) Den statslige del af jobcentrene overtages af kommunerne den 1. august 2009
2) Der gennemføres en økonomisk reform, så kommunerne overtager udgifterne til dagpenge, aktiveringsydelse og udgifterne til aktivering af forsikrede ledige.
Det nye system ændrer ikke på de forsikredes rettigheder eller pligter, ligesom a-kasserne beholder deres nuværende opgaver - blandt andet afholdelse af CV-samtaler med de dagpengeforsikrede, udbetalingen af dagpenge samt rådighedsvurderinger