På fredagens retsmøde i Christiania-sagen fortalte en christianit, hvordan staten fik ændret et afgørende punkt i rammeaftalen og sikrede sig en underskrift på det

Kammeradvokat Stig Grønbæk Jensen står bøjet ind over vidnestolen, hvor Hulda Mader, en lille kvinde med brusende brune krøller, sidder.
På højre side følger advokat Knud Foldschack opmærksomt med, og bag ham er en håndfuld christianitter samlet på tilhørerrækkerne.
- Se nu her på side 1196, og igen på side 1192. Du har jo skrevet under på, at rammeaftalen kan revideres løbende, siger kammeradvokaten, der, ligesom dommerne og de øvrige advokater, er iført lang, sort kappe med bordeaux revers.
Det er fredag den 7. november og vi er på fjerdedagen i den 12 retsdage lange sag om brugsretten til Christiania.
Retten har taget hul på vidne- og partsafhøringerne. Advokat Knud Foldschack har indkaldt tre christianitter, som var med, da de første bindende aftaler mellem staten og fristaden blev indgået.

Brugsret bekræftes
Omdrejningspunktet er den såkaldte rammeaftale, som blev indgået første gang mellem Christiania og Forsvarsministeriet i 1991.
Aftalen giver for første gang christianitterne papir på deres tidsubegrænsede brugsret til området.
I punkt et slås det således fast, at 'ved denne aftale bekræftes Christianias beboeres brugsret til bygningerne og arealet som helhed'.
- Vi fik at vide, at aftalen var så fast, at en ansvarlig, demokratisk regering ikke kunne løbe fra den. At der nærmest skulle militærdiktatoriske tilstande til, før den kunne brydes, siger Preben Dam Kristensen, da han bliver afhørt, inden Hulda Mader.
Preben Dam Kristensen er smed i Christianias smedje, der blandt andet laver de berømte Christianiacykler.
- Jeg har investeret 35 år af mit liv i min virksomhed og næsten lige så meget i mit hus på Christiania. Det var noget vi turde, fordi vi følte, at vi nu var blevet lovliggjorte, fortæller Preben Dam Kristensen.
Rammeaftalen består af syv punkter. Hvor punkt et slår christianitternes brugsret fast, handler punkt to til seks om christianitternes pligter i forbindelse med vedligehold og brug af området. De punkter er uddybet i en lang række bilag om værtshusbevillinger, vejvedligehold og så videre.
Det syvende og sidste punkt understreger, at punkt to til seks kan revideres løbende. Punkt et, Christianias brugsret, er altså ikke til forhandling.

Snydt af staten
Ligesom Preben Dam Kristensen var Hulda Mader med til at underskrive rammeaftalen.
Men tre uger inden retssagen om Christiania skal gå i gang, bliver hun kaldt op på Knud Foldschacks kontor.
Advokaten har gennemgået stakke af sagsmapper og sidder nu med to forskellige rammeaftaler med Hulda Maders underskrift på.
I den ene, som hun kender, er det kun punkterne om Christianias pligter, der kan revideres. I den anden er det pludselig hele aftalen, og altså også Christianias brugsret, der er til genforhandling.
- Jeg blev rasende. Jeg tænkte, 'hvad sker der her? Det har jeg aldrig skrevet under på!', fortæller Hulda Mader til Arbejderen.
Efter fredagens kamp i retten mødes christianitterne til frokost og kaffe på caféen Månefiskeren på Christiania.
Det grå dagslys trænger gennem cafeens høje støbejernsvinduer og slutter sig til skæret fra stearinlysene i de måneformede lysestager, som fristadens kvindesmedje har støbt.
Gennem en hyggelige summen af stemmer på den allerede fyldte café fortæller Hulda Mader om, hvordan hun blev snydt af staten.
Efter den første rammeaftale blev underskrevet i 1991, mødtes Christiania og staten løbende for at revidere punkt to til seks. Hulda Mader var med hvert eneste år, og blev efterhånden vandt til proceduren: Staten fremsendte bilagene til underskrift, og samlede til sidst årets rammeaftale med de syv punkter forrest.
I 1996 blev en ny lokalplan aftalt som et særligt stort bilag til punkt tre. Efter 200 møder og uendelige mængder papir kunne Hulda Mader og resten af Christianias forhandlere til sidst skrive under på rammeaftalens bilag, som de plejede. Men inde i Forsvarsministeriet blev der pludselig sat en ny forside på de underskrevne papirer.
- Da jeg gennemgik mine egne mapper fandt jeg et følgebrev til bilagene, hvor der stod, at ministeriet havde 'tilpasset' rammeaftalen. Men vi var vant til, at hvis noget skulle ændres, diskuterede vi det først. Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi kunnet forestille mig, at de kunne finde på at ændre i selve rammeaftalen, uden at orientere os grundigt om det først, siger Hulda Mader.

Opgiver aldrig
Og så tilbage til Østre Landsrets lyddæmpende, lysegrønne vægge, hvor kammeradvokaten netop er færdig med afhøringen af Hulda Mader.
- Kunne man forestille sig, at Christianias fællesmøde ville have accepteret ændringen i rammeaftalen, hvis de havde kendt den, spørger advokat Knud Foldschack, der nu har overtaget.
Hulda Mader kigger op på de tre landsretsdommere, der troner foran dem.
- Aldrig, svarer hun.
Retssagen om Christianias brugsret fortsætter frem til slutningen af november, og der forventes dom til februar. I denne uge forsætter vidneafhøringer af blandt andet en række embedsmænd og tidligere ministre