Regeringen vil lade det danske forbehold blive hjemme og sende justitsministeren til EU for at give Europol mere magt og flertalsafgørelser

Politisamarbejdet Europol skal være en formel del af EU.
Det mener et flertal i Folketinget, der netop er gået igang med at vedtage et beslutningsforslag, der giver justitsministeren grønt lys til at tage til EU og afgive Danmarks stemme for at Europol bliver en del af Unionen.
Hidtil har Europol været et mellemstatsligt samarbejde bestående af en række EU-lande. Men med en ny EU-rådsafgørelse skal Europol være en del af EU. Og fremover skal Europols beslutninger ikke længere tages med enstemmighed men med flertalsafgørelser.
- Så længe vi har et forbehold over for EU`s rets- og politisamarbejde, kan politikerne ikke gå med til at gøre Europol til en del af EU. Den danske befolkning har sagt nej til EU politi- og retspolitik. Derfor kan danske politikere ikke gå med til at oprette et Europol på EU-plan, der træffer beslutninger, der binder danske politikere, fastslår advokat og formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist, overfor Arbejderen.
Danmark tilsluttede sig i 1997 det mellemstatslige Europol.
I sit høringssvar kræver Retspolitisk Forening, at Folketinget '!bør beskrive og uddybe forslagets betydning og konsekvenser i forhold til Danmarks traktatmæssige Ôretlige forbehold` i EU-traktaten!'
Samtidig med at Europol bliver en del af EU, skal det samtidig have mere magt og flere opgaver.
Europol`s mulighed for at bistå medlemsstaterne i deres efterforskning, udvides til at omhandle flere former for grov kriminalitet. Det nuværende krav om at der skal være tale om organiseret kriminalitet afskaffes.
Adgangen til at søge i Europols database udvides, så medlemslandenes politienheder får mulighed for at søge og registrere oplysninger direkte i databasen - herunder også søge på mistænkte. Der åbnes op for, at Europol kan behandle og registrere oplysninger fra private.
Også hvad der registreres i Europols database udvides til nu også at omfatte informationer om bopæl, erhverv, opholdssted og fysiske kendetegn som fingeraftryk og dna.
Alle disse forslag behandles også netop nu af Folketinget.
Hos Institut for Menneskerettigheder er man langt fra begejstret for det nye Europol, fordi:
'!den styrkelse af de retshåndhævende myndigheders arbejde over landegrænserne ikke modsvares af garantier, herunder minimumsgarantier for retssikkerhed for mistænkte og tiltalte EU-borgere', skriver Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.