Regeringens forslag til Laval-lov løser ikke de problemer, EU-dommene mod konfliktretten har skabt, og vil føre til løn-apartheid, advarer tillidsfolk i et åbent brev

Det lovforslag, som angiveligt skal sikre os mod følgevirkningerne af EF-domstolens domme mod konfliktretten, løser slet ikke de grundlæggende problemer, som EU-dommene har skabt. Det mener en lang række faglige tillidsfolk.
- Lovforslaget svarer nærmest til at sætte et Anders And-plaster på en pulsåreblødning, siger Per G. Olsen formand for Københavns elektrikere til Arbejderen.
Han er en af initiativtagerne til et 'åbent brev til befolkningen' underskrevet af omkring 60 tillidsfolk, som i går blev offentliggjort for at skabe opmærksomhed omkring lovforslaget, som i dag bliver førstebehandlet i Folketinget.
'Uanset hvad man måtte mene om den kortsigtede nytte af ministerens lovforslag, så vil det betyde en begrænsning af konfliktretten i forhold til virksomheder fra andre EU-lande,' skriver tillidsfolkene i brevet, der nok så meget er henvendt til medlemmerne af Folketinget.
Lovforslaget anerkender, at EU-dommene betyder, at der kun kan konfliktes for mindstelønnen, men lægger op til, at der i det begreb også kan indgå akkord, resultatløn og lignende.
- Men der har de udenlandske arbejdere selvfølgelig fået at vide hjemmefra, at hvis de vil herop og tjene 'gode' penge, så er det på ren timeløn. Det vil medføre, at vi kun kan kræve en halv overenskomst af udenlandske arbejdsgivere, forklarer Per G. Olsen
- Vi skal altså ud og bruge kræfter på at konflikte for at udenlandske arbejdere kan få en B-overenskomst, som er med til at undergrave vores egne løn- og arbejdsforhold. Det holder slet ikke, understreger elektrikernes formand.
- Den eneste løsning er en ændring af EU-lovgivningen, sådan som vi også lægger op til i det åbne brev, siger formanden for Dansk El-Forbund København
En af de andre underskrivere på brevet er Simon Thøgern, formand for HK IT, Medie & Kommunikation. Han mener, at lovforslaget er det bedst opnåelige - i hvert fald med det nuværende folketingsflertal.
- EU-dommene sætter selvfølgelig nogle grænser, men jeg mener ikke, at de rammer udnyttes fuldt ud. Det er det borgerlige flertal, der sætter grænserne her. Men det løser helt klart ikke problemerne på længere sigt. Her skal vi have EU på banen og få nogle garantier for konfliktretten, siger Simon Thøgern til Arbejderen.
Han peger blandt andet på muligheden for at få ændret visse bestemmelser i Udstationeringsdirektivet og få indføjet en såkaldt social protokol i EU-traktaten, som foreslået er EU`s LO-sammenslutning EFS.
En tredje af initiativtagerne til det åbne brev er Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København og fagforeningen TIB København.
- Nationale løsninger er ikke tilstrækkelige, derfor er lovforslaget ikke tilstrækkeligt. Jeg vil ikke som sådan afvise det, men blot påpege, at det er at stikke folk blår i øjenene, hvis man siger, at nu er konfliktretten sikret, og nu er der ikke flere problemer. Og det er det, regeringen gør, siger Anders Olesen til Arbejderen.