Beskyttelse mod politiets overvågning er blevet til et samfundsproblem. Magthaverne er gået for vidt i ¤¤Krigen mod terror¤¤, mener tidligere PET-chef

Danmark er på vej til at blive det perfekte overvågningssamfund. Et samfund hvor det er blevet et konkret samfundsproblem at beskytte sig selv og sit privatliv mod overvågning.
Ordene kommer fra en ældre, jovial mand på Landstingssalens talerstol. Det er det første indlæg på Retssikkerhedsfondens konference på Christiansborg om de to terrorpakker fra 2002 og 2008.
Ole Stig Andersen ved, hvad han taler om. Han er ikke blot tidligere folketingsdirektør og generalsekretær for Advokatsamfundet. Han har også været chef for Politiets Efterretningstjeneste engang i 80`erne.
- Dengang var det hele meget nemmere, lyder det lettere ironisk fra den nu pensionerede jurist, der bestemt mener, at samfundet er gået for vidt i 'Krigen mod terror'.

Øgede beføjelser
Ole Stig Andersen peger især på, at både det almindelige politi og efterretningstjenesterne har fået opgraderet deres beføjelser. Det har brudt balancen mellem efterforskning og domstol.
- Sikkerhedstjenesten har i dag adgang til alle tilgængelige oplysninger. Det er blevet en edderkop med tråde ud i alle samfundets forgreninger. Vi ved ikke, hvad der foregår, siger Ole Stig Andersen.
Ifølge ham kan det perfekte overvågningssamfund kendes på især to ting: Den manglende politiske kontrol og en voldsom udvanding af domstolenes mulighed for at beskytte almindelige retsgarantier.
Ole Stig Andersen mener, at udviklingen går stærkt ud over den enkeltes retssikkerhed, fordi politiets udvidede adgang til at overvåge truer privatlivets fred. Overvågningen forsvares med floskler som: 'Hvis du har rent mel i posen, har du jo intet at frygte'.
Det er i sidste ende Folketingets partier, der har ansvaret for denne udvikling, og som har mulighed for at ændre udviklingen. Men det er de samme politikere, der i sin tid i stor enighed besluttede sig for at sætte bærende retsgarantier ud af kraft i jagten på sikkerhed.
- En af de ting, jeg har lært herinde på Christiansborg er, at når først politikerne er blevet enige, er der ikke noget at komme efter. Så kan man stå som en lille køter og bjæffe op af muren, siger Ole Stig Andersen.

Grundlovssikker
I den sidste terrorpakke fra 2006 står der, at loven skal tages op til revision i 2009. Men Ole Stig Andersen advarer mod at nøjes med at pille ved et par paragraffer.
I stedet skal Folketinget sikre danskerne mod Efterretningstjenestens lidt for emsige øren og øjne ved at indføre menneskerettighederne i 'den gode gamle grundlov', som han kalder 'uforanderlig' og langtidsholdbar'.
- Politikerne bør give hinanden håndslag på, at man vil gennemføre en revision af grundloven, der alene vedrører sikring af menneskerettighederne. Det kunne ske gennem en særlig lov på samme måde som tronfølgerloven, foreslår Ole Stig Andersen.
- Ideen kan naturligvis skydes ned - og nu bliver jeg lidt perfid - såfremt man frygter, at den kun er til gavn for terroristerne. Formanden for Retsudvalget (Peter Skaarup, DF, red.) har sagt om forslaget, at det er at skyde spurve med kanoner. Det er jeg ikke enig i.

Overreaktion
Set med en forsvarsadvokats øjne er der slet intet forhold mellem problemets størrelse og så de nye betingelser og omfanget af midler til at overvåge, som politiet nu har til sin rådighed.
Advokat Henrik Stagetorn er formand for Landsforeningen af Beskikkede Forsvarere. Han mener, at de danske politikere overreagerede den gang i 2001 efter ødelæggelsen af World Trade Center i New York.
- Man skelner normalt mellem 'hard law' og 'soft law'. I Danmark blev alle de midler, som man diskuterede i USA og EU til 'hard law' i terrorlovgivningen, siger Henrik Stagetorn.
Det har givet PET adgang til en lang række nye efterforskningsmetoder, herunder det der på juridisk hedder 'indgreb i meddelelseshemmeligheden'. Men ifølge forsvarsadvokaten udgør det bare en lille flig.
Og han nævner i flæng et par andre tiltag som for eksempel installation af såkaldte snifferprogrammer på mistænktes computere. Programmet kan ikke blot afsløre hvem brugeren har kommunikeret med, men også hvad der er skrevet på tastaturet.
Andre muligheder er at følge en mistænkt - eller hvem som helst i øvrigt - med teleskoper, aflæse datatrafikken eller sågar afbryde al telekommunikation i et bestemt byområde. Og man skal ikke låne sin mobil til en mistænkt, for så er den pludselig også omfattet af den dommerkendelse, som politiet har fået til at aflytte.
- Samfundet vil altid have behov for en eller anden form for overvågning. Men pendulet er svunget for langt ud, siger Henrik Stagetorn.
Ifølge ham behøver PET ikke længere nogen konkret mistanke for at efterforske en person. Men vi ved ikke, hvad der foregår. Endnu værre er det, at forsvarerens aktindsigt i anklagerens materiale er blevet mindre. Forsvareren kan nægtes adgang til visse dele af materialet.
Som i Vollsmose-sagen hvor det viste sig, at PET brugte en civil agent. Da forsvaret ville læse de konkrete rapporter fra agentens kontrolmand - den såkaldte kildefører - bestemte Højesteret, at det skulle ske i en anden afdeling af Landsretten.
- Materialet blev gennemgået på en weekend af en fremmed advokat i en fremmed domstol. Det er en total skævvridning af forsvarerens ret til indsigt i anklagerens materiale, sagde advokat Stagetorn. Han mener det er en voldsom forringelse af de sigtedes retsstilling.
Eller som i tunesersagen, hvor to udenlandske og en dansk statsborger fik hver sin behandling i den samme sag på den samme mistanke.
- Den danske statsborger fik en kammeratlig snak og blev løsladt samme dag - formentlig fordi der ikke var kød på sagen. De to andre blev administrativt udvist, uden at grunden til det nogen sinde kom frem, konstaterer Henrik Stagetorn.

Principielle grunde
Formanden for Retssikkerhedsfonden, den tidligere justitsminister Ole Espersen, fortæller i øvrigt, at både fonden og Folketinget i flere år har forsøgt at få statistiske oplysninger om omfang og kontrol med efterretningstjenestens aktiviteter.
Op til konferencen svarede Justitsministeriet så endelig, at de ønskede spørgsmål ikke kunne besvares 'af principielle grunde'.