Danmark har en af verdens største skibsflåder. Alligevel bliver der færre og færre danske søfolk. I går protesterede danske søfolk i Bruxelles

Vore dages sørøvere går ikke med klap for øjet eller har træben. De sejler ikke med et sort flag med to hvide knogler.
Træben og klap er skiftet ud med jakkesæt og slips. Og sørøverflaget er skiftet ud med såkaldte bekvemmelighedsflag.
De moderne sørøvere bliver ikke rige ved at plyndre skibe for guldmønter og perlekæder. I dag scorer de kassen ved at udnytte billig arbejdskraft fra de fattige lande.
Men nu har søfolkene fået nok. Arbejderen er sammen med en dansk delegation på 50 søfolk taget af sted i en bus, som 3F Sømændenes Forbund har sørget for. I går klokken ti demonstrerede de danske søfolk i Bruxelles sammen med 1000 kollegaer fra andre EU-lande. Demonstrationen er arrangeret af Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) som repræsenterer i alt 2,5 millioner transportarbejdere fra 40 forskellige lande i Europa.

Danske søfolk - en truet art
Bussen fra Danmark er ladet med skrigende lysegrønne t-shirts og bannere med tekster mod social dumping og for flere og bedre job til europæiske søfolk.
Og faktisk er sømændene glade for deres job. For nogle er det en hel livsstil. Derfor bruger de gerne tre fridage midt i efterårsferien på at demonstrere for ordentlige vilkår.
- Vi vil ned og vise vores utilfredshed. Danske og europæiske søfolk er en truet art. Vi mister vores job. Flere og flere søfolk går arbejdsløse. Jeg har været om bord på et skib sammen med fillippinere, der fik udbetalt 5500 kroner i månedsløn for en 12 timers arbejdsdag. Jeg havde en almindelig arbejdsdag på syv-otte timer og fik udbetalt 7500 kroner. Vi arbejdede side om side og lavede det samme arbejde. Vi lavede det samme dæksarbejde med at vedligeholde skibet. Alligevel fik vi en vidt forskellig løn, fortæller den 22-årige matros Lasse Visser til Arbejderen. Han var sidste danske matros på dækket hos det danske rederi Jens Munk.
Trods sin unge alder har han været vidt omkring og sejlet især i Syd- og Nordamerika. Og inden længe skal han have sin første sømands-tatovering. Lige nu går han arbejdsløs efter at en arbejdsskade - en fibersprængning i ryggen - sendte ham på sygedagpenge.
Han frygter, at det bliver svært at finde ny hyre. Der er ikke meget trøst for Lasse Visser at hente hos hans kammerat, som også er med på turen til Bruxelles.
- Vi bliver udkonkurreret. Rederne kan jo hyre fem russere til en dansk sømands pris. Derfor er det svært for danske søfolk at komme ud at sejle. Danske rederier har en stor flåde, men næsten ingen søfolk. Vi kan ikke konkurrere på de vilkår. Det er unfair, supplerer den 42-årige Per Richardt, der til daglig er styrmand hos Arrivas havnebusser i København.
I går demonstrerede de to sammen med andre europæiske søfolk på De Meeus-pladsen i Bruxelles - det tætteste søfolkene fik lov til at komme på EU-parlamentet.
Demonstrationen er en slags opvarmning forud for et stort seminar om de europæiske søfolks løn- og arbejdsforhold, som EU-parlamentet lægger hus til i morgen.
I indkaldelsen til demonstrationen fastslår de europæiske transportarbejdere, at EU-kommissionen har ignoreret søfolkenes gentagne krav om at stoppe de europæiske rederiers diskriminationen af fattige søfolk.
EU ser gennem fingre med den daglige sociale dumping, og giver endda millioner af euro i tilskud til rederier, der konsekvent underbyder løn- og arbejdsforhold, og gemmer sig bag bekvemmelighedsflag for at undgå at betale skat.

Flager for dumping og skattely
Adgangen til billig arbejdskraft sikrer de danske redere sig ved at stryge Dannebrog og udskifte det med et såkaldt bekvemmelighedsflag. Rederne indregistrerer blot deres skibe i lande som Panama, Liberia, Cypern eller andre lavtlønslande. Ifølge Det Internationale Transportarbejderforbund (ITF) sejler der cirka 16.500 skibe rundt på de syv verdenshave under bekvemmelighedsflag.
For øjeblikket sejler 398 danske skibe under bekvemmelighedsflag - med de største rederier i front. A.P.Møller har 198 skibe under bekvemmelighedsflag.
- Formålet er at komme uden om de danske faglige organisationer, de danske kollektive aftaler, de danske lønninger og arbejdsforhold, de danske sikkerhedsforeskrifter og de danske skatter, konstaterer Morten Bach. Han er netop startet som inspektør i Det Internationale Transportarbejderforbund.
Med denne simple manøvre kan danske skibe, ejet af en dansk reder, sejle med udenlandsk arbejdskraft, der arbejder til udenlandske dumpinglønninger under livsfarlige arbejdsforhold.
Sømændene arbejder nemlig efter de vilkår, som deres lokale fagforeninger i hjemlandet har forhandlet sig frem til. Og ikke efter de vilkår som gælder i det land, hvor arbejdet udføres, eller hvor skibets ejer kommer fra.
Hidtil har udflagningen af arbejdspladser især foregået indenfor containertrafikken. Men nu breder fidusen sig også til de europæiske færger.
- Regeringen og skibsrederne taler meget om 'det blå Danmark', men ikke om at beskytte de danske søfolk. I stedet har man gjort det umuligt at leve af at være sømand i Danmark, advarer Morten Bach og uddyber:
- Udflagningen har næsten udryddet den danske og europæiske sømandsbestand. A.P.Møller går forrest i udraderingen. Rederiet har næsten ikke flere danske sømænd tilbage, efter at have skilt sig af med 160 sømænd på sine linjeskibe.
Udnyttelsen af sømændene herhjemme blev for alvor sat i system med den såkaldte DIS-lov, der blev vedtaget i 1988. Loven fritog de danske rederier fra at betale skat og forbød danske fagforeninger at tegne overenskomst på de skibe, der er registreret i DIS (Dansk Internationalt Skibsregister).
Men nu skal det være slut med redernes udnyttelse af den laveste fællesnævner.
- Hele DIS -og bekvemmelighedssystemet skal afskaffes. Rederne skal registrere deres skibe i det land, de egentlig hører til. Vi skal kræve lige løn for lige arbejde. Kun på den måde kan vi afskaffe den sociale dumping. Vi vil ikke have et system, hvor søfolk fra eksempelvis Asien bliver sat op imod søfolk fra Europa, fastslår den nybagte ITF-inspektør, Morten Bach.

LO stævner staten
Staten og regeringen hives i retten af LO, der vil have sat en stopper for ulovlig lønforskel og anden diskrimination af EU-borgere ansat på danske skibe under den særlige DIS-ordning. LO vil desuden have domstolen til at tage stilling til et krav om efterbetaling i to konkrete sager, hvor polske søfolk har fået langt mindre i løn end danske kolleger.
Hvis domstolene anerkender stævningen, skal sagen føres ved enten Københavns Byret eller også går sagen direkte til Østre Landsret, hvilket LO har anmodet om på grund af sagens principielle karakter.