Nye tal fra Danmarks statistik viser nulvækst og faldende beskæftigelse. Imens slås finanskapitalen om, hvem der skal stille nye lån til rådighed for bankerne

Finanskrisen vokser både nationalt og internationalt. Men herhjemme er krisen ikke længere kun en finanskrise forårsaget af den bristede spekulantboble på boligmarkedet. Det er nu også en egentlig økonomisk krise, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De nye tal for nationalregnskabet viser en vækst i første halvår på kun 0,1 procent og samtidig et fald i beskæftigelsen på 0,1 procent.
I byggeriet er forventningerne til ordrebeholdning og beskæftigelse nu tilbage til niveauet fra 2003, hvor arbejdsløsheden i byggebranchen på et år steg med 50 procent. I industrien forventer de fleste virksomheder direkte faldende produktion.
Kun i serviceerhvervene er der en rest af optimisme i behold. Virksomheder, der repræsenterer 14 procent af de ansatte i serviceerhvervene, forventer ganske vist en tilbagegang i omsætningen. Men virksomheder, der repræsenterer 29 procent, forventer fremgang.
Det giver en positiv 'nettoforventning' på 15 procent. Til sammenligning er nettoforventningen i byggebranchen og industrien på henholdsvis minus 23 og minus 12.
Samtidig fortsætter finanskrisen. I weekenden krakkede Bonusbanken, og Finanstilsynet har sat 24 banker på en særlig observationsliste.
Imens fortsætter bestræbelserne på at få skruet en redningspakke på 100 milliarder kroner sammen til den danske banksektor. Nationalbanken står for forsøget, der også inddrager forsikringsselskaber og pensionskasser.
De kræver afkast på investeringen. Det gør Nationalbanken til gengæld ikke. Dens overtagelse af de fallerede banker Roskilde Bank og Ebh Bank har foreløbig kostet skatteyderne omkring fire milliarder kroner.
Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har i morgen kaldt økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen i samråd i Folketingets finansudvalg for at få en vurdering af situationen.