Dansk Industri vil skrotte efterlønnen og halvere dagpengeperioden for at øge udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor faldende varesalg er industriens store problem

Efterlønnen skal være væk fra og med 2010, dagpengeperioden skal straks sættes ned fra fire til to et halvt år, og mellem- og topskatten fjernes. Vi skal have endnu mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Og så skal alle kommuner rette ind efter de kommuner, der er hurtigst til at få syge i arbejde igen, og som tilkender færrest førtidspensioner.
Sådan ser hovedingredienserne ud i den vækstplan, som Dansk Industri (DI) netop har offentliggjort. Opskriften er nødvendig, hvis ikke Danmark skal rammes af nulvækst helt nede på 0,4 procent af bruttonationalproduktet, og deraf følgende nedskæringer i velfærden, lyder de fra DI-direktør Hans Skov Christensen.

Til bedre tider
Han erkender, at der ikke er er udsigt til så meget gang i industriens hjul, som der har været i de senere år. DI`s egen vækstplan omtaler da også en undersøgelse, der viser, at hovedproblemet for organisationens medlemmer i dag ikke er manglen på arbejdskraft, men manglen på afsætningsmuligheder for de varer, der bliver produceret.
- Men pointen er, at når de internationale konjunkturer igen bliver bedre og finanskrisen er klinget af, er det næppe sandsynligt, at vi kan koble os på opsvinget igen, advarer Hans Skov Christensen
DI`s vækstplan vil angiveligt skaffe 260.000 flere ud på arbejdsmarkedet. Det er hovedsageligt afskaffelsen af efterlønnen samt top- og mellemskatten, der skal skaffe det tal hjem.

Vækst er ikke velfærd
Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO, mener, at DI`s vækst-ret dels er temmelig uspiselig, dels slet ikke mætter i det omfang, som DI påstår.
- Økonomien i velfærden afgøres for det første ikke af, om der kommer en økonomisk vækst på 0,4 eller to procent af bruttonationalproduktet. Men af forholdet mellem dem der arbejder og betaler skat, og dem der af den ene eller anden grund skal have hjælp fra det offentlige, siger Jan Kæraa Rasmussen til Arbejderen.
- Jeg vil da godt medgive, at afskaffelsen af efterlønnen nok kan bidrage til lidt flere på arbejdsmarkedet. Men for det første vil mellem en tredjedel og halvdelen af LO`s efterlønnere næppe være i stand til at påtage sig fuldtidsarbejde. For det andet er DI`s forslag om at afskaffe efterlønnen fra 2010 på grænsen til det umoralske overfor vores medlemmer, der har fået håndslag på, at efterlønnen består med de ændringer, der er aftalt i velfærdsreformen, siger Jan Kæraa .
Fjernelsen af top- og mellemskat er først og fremmest til gavn for dem, der tjener mest, understreger Jan Kæraa. Han finder også DI`s tal, for hvor meget det vil få folk til at arbejde mere, for 'vildt overdrevne'.
- Sådan en skrivebordsløsning giver jeg ikke meget for. Det man reelt gør, er at pumpe penge ud til de mest velstillede, uden garanti for at man får noget tilbage igen, siger Jan Kæraa.

Mange andre muligheder
- I stedet bør man se på det arbejdskraftpotentiale, der ligger blandt de etniske minoriteter, og blandt kontanthjælpsmodtagerne. Og ved at nedbringe de store antal på sygedagpenge gennem et bedre arbejdsmiljø. Og få uddannet de unge, for det er jo kvalificeret arbejdskraft, der vil være mangel på i de næste mange år.
Opmærksomheden bør også rettes mod de uudnyttede muligheder i den nuværende efterlønsordning, mener LO`s cheføkonom.
- Reglerne gør det faktisk muligt med en 'skraldemandsmodel', hvor man arbejder i tre uger og medtager efterløn den fjerde, påpeger Jan Kæraa.