Det budgetforlig, som et flertal i byrådet i Randers indgik i sidste uge, er en kæmpe sejr for fagbevægelsen, mener Ejvind Clemmensen, formand for LO i Randers

Fagbevægelsen i Randers indgik forud for sidste kommunalvalg en aftale med S, SF og Beboerlisten om et minimums-valggrundlag, som de tre partier forpligtede sig til at arbejde for. Og det er budgetforliget udtryk for, vurderer Ejvind Clemmensen.
- Det er lykkedes os at forhindre de borgerlige partiers krav om nedskæringer. Vi har en budgetaftale, som ikke gør det værre for borgerne i Rander denne gang, på trods af at vi har en regering, som i syv år har ødelagt velfærden, siger Ejvind Clemmensen.

Vil forny aftale
- Budgetforliget viser, hvor vigtigt det er, at fagbevægelsen går ind politisk også lokalt for at sikre den arbejdende befolknings interesser. Fagbevægelsen har nu i fire år haft en politisk aftale med arbejderpartierne i kommunen. Erfaringen viser, at det virker, og vi vil arbejde for at forny den i den næste valgperiode også, understreger formanden for LO Randers.
Aftalen om det fælles minimums-valgprogram er blevet til efter det såkaldte Trondheim-eksempel, hvor den lokale LO-afdeling i den norske by i stedet for ukritisk at støtte Arbeiderpartiet ved kommunalvalget i 2003 offentliggjorde 19 krav, med besked om at fagbevægelsen ville støtte de partier, der ville støtte kravene.

Bevarer alle skoler
Ligesom i Trondheim er kampen mod markedsgørelsen af velfærden i centrum i Randers-aftalen. For eksempel indeholder den et nej til udlicitering og til salg af almennyttige boliger, og ja til forbedret og udbygget kollektiv trafik, bedre kvalitet i folkeskolerne samt bedre og billigere daginstitutioner og ældrepleje.
SF opnåede ikke repræsentation i byrådet ved sidste kommunalvalg. Det er derfor de radikales enlige medlem, der sikrer den stemmes overvægt, der er bag det nye budgetforlig. Men budgetforliget ligger på de fleste punkter i god forlængelse af aftalen med LO Randers, mener også Bjarne Overmark, den ene af Beboerlistens tre repræsentanter i byrådet.
- Med forliget afviser vi de skole-, fritidshjems og bibliotekslukninger, som VKO-mindretallet havde lagt op til i deres fælles budgetudspil, blandt andet for at finansiere skatte- og afgiftslettelser for det lokale erhvervsliv. Desuden sikrer forliget et historisk højt anlægsbudget, der blandt andet skal gå til at finansiere skolerenoveringer og udbygning af daginstitutionerne, siger Bjarne Overmark til Arbejderen.
- Og så er det også historisk, at der vil være gratis buser til alle pensionister i hele Randers Kommune, tilføjer Bjarne Overmark.

En hel kamelkaravane
Forliget er dog ikke uden torne, medgiver Beboerlistens byrådsrepræsentant.
- Vi har da måtte sluge ikke bare en enkelt kamel, men en hel kamelkaravane undervejs. For eksempel står der jo i aftalen med LO Randers ikke lige noget om, at kommunen skal finansiere bygningen af en ny nord-tribune på det privatejede Randers Stadion med det 'danskklingende' navn Essex Park, lyder det tørt fra Bjarne Overmark.
Essex Park ejes af Randers FC A/S, hvis hovedaktionærer alle kommer fra det lokale erhvervsliv. Kommunens foræring til aktieselskabet skal finansieres ved at sælge ud af en del af kommunens 'arvesølv', nemlig attraktive arealer og byggerettigheder omkring stadion.

Plads til forbedring
Minusserne i budgetforliget overgås dog langt af plusserne, understreger Bjarne Overmark, der som formand for Børn- og Skoleudvalget ikke mindst er glad for, at den årelange kamp for bevarelse af kommunens folkeskoler nu er vundet.
Og selvom der blandt kamelerne også er en infrastrukturplan, der efter Beboerlistens mening satser for meget på privatbilisme og motorveje, er der chance for at den kan gylpes op igen.
- Infrastrukturplanen skal først træde i kraft i 2012. Og i mellemtiden har vi aftalt en studietur til Hasselt i Belgien, hvor den kollektive bustrafik er 16-doblet siden den blev gjort gratis i 1995. Og der står i budgetforliget, at 'nationale og internationale erfaringer' skal inddrages, når vi skal realisere strukturplanen siger Bjarne Overmark: