De 70 millioner kroner, som LO-organisationerne i 2007 brugte på reklamer, vil være bedre investeret i at uddanne flere ¤¤organisere¤¤, mener Brian Arlofelt
Hvad har frugt og dametøj med medlemskab af en fagforening?
Umiddelbart intet, vil de fleste svare. De delegerede på Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets (NNF) kongres vil nok se anderledes på spørgsmålet. Især efter at de i går blev præsenteret for to tillidsrepræsentanters konkrete erfaringer som uddannede 'Organiser'.
Brian Arlofelt, medlem af NNF og tillidsrepræsentant på Schulstad, kunne fortælle, hvordan en frugtkurv satte gang i en organiseringskampagne på en anden større brødvirksomhed.
- Arbejdspladsen har en lav organisationsprocent og en række andre problemer, herunder lav løn. Næsten per refleks vil vi tænke, at det er oplagt at gøre noget ved lønnen. Men i det her tilfælde viser det sig, at de ansatte er oprørte over, at ledelsen har afskaffet en frugtkurv, som plejer at komme rundt i afdelingerne. Den griber vi og kører en tidlig morgen klokken fire med bilen fyldt med frugt, som vi deler ud til dem, der møder ind.
Han præciserer overfor Arbejderen, at formålet ikke var at hverve medlemmer, men alene at etablere kontakt og skaffe så mange informationer som muligt om arbejdspladsen. På den måde har man et godt udgangspunkt for at genopbygge fagforeningen på arbejdspladsniveau, som er en af ideerne med Organiseringsmodellen.
Folk skal selv tage ansvar
- Organiserings-projektet handler ikke bare om at få nye og flere medlemmer. Det handler om at engagere folk og få dem til selv at gøre noget ved den situation, de befinder sig i. Og det virker altså, fastslår Brian Arlofelt.
Det bekræfter Morten Velling, opmåler i Rør og Blikkenslagernes Fagforening af 1973, der har gennemført uddannelsen som 'organiser' sammen med Brian Arlofelt.
Han fremhæver, at det også kan være nødvendigt at tage utraditionelle midler i brug for at få sine krav igennem overfor arbejdsgiveren.
- Blikkenslagerne på en københavnsk byggeplads havde i mere end en måned tryglet mester om at få udleveret arbejdstøj. I stedet for at sætte sig i skuret gik de til en nærliggende genbrugsforretning og investerede i noget tøj. Det var et kosteligt syn, der mødte mester. 100 kilo tunge blikkenslagere i blomstrede damekjoler og højhælede sko.
Aktionen gav det ønskede resultat. Blikkenslagerne fik det arbejdstøj, de havde krævet, fortæller Morten Velling.
70 millioner på reklamer
Brian Arlofelt glæder sig over tonerne fra kongressen om en faglig oprustning og er glad for den støtte, han indtil nu har fået fra såvel forbund som hans egen afdeling i København.
- Skal det for alvor batte, skal der uddannes flere 'organisere', som kan arbejde med det her på fuld tid. Jeg har et arbejde at passe og kan kun bruge min uddannelse i den udstrækning, jeg kan købes fri, hvis jeg da ikke vil bruge alle mine vågne timer på det. Det ville være rigtig godt, hvis forbundet ville betale uddannelsen af nogle flere organisere og efterfølgende ansætte dem. Jeg er sikker på, det kan betale sig, siger Brian Arlofelt.
Efter hans opfattelse er de 70 millioner kroner, som LO-organisationerne i 2007 brugte på reklamer, bedre investeret i at uddanne flere 'organisere'.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278