På onsdag skriver den danske og tyske transportminister under på det største anlægsprojekt i Nordeuropa i nyere tid. Danmark betaler det meste
To underskrifter til mindst 42 milliarder kroner.
Det er, hvad den danske transportminister, Carina Christensen, og hendes tyske kollega Wolfgang Tiefensee sætter på en 'dansk-tysk traktat om Femern Bælt-forbindelsen' på onsdag den 3. september klokken 11.30 i København.
Broen forventes at stå færdig i år 2018.
Ifølge aftalen bliver det Danmark, der kommer til at betale for byggeriet af hele broen og landanlæggene på Lolland. Denne regning løber - foreløbig - op i 36 milliarder kroner. Regeringen har stillet en statsgaranti på de 36 milliarder kroner, men lover, at broen finansieres privat og betales over årene af en broafgift.
Drømmen om biler der suser over en bro mellem Danmark og Tyskland, mens kasseapparatet klinger, kan dog hurtigt briste. Olieprisernes himmelflugt er en bombe under milliard-projektets økonomi. Regeringens beregninger over antallet af biler og indtægterne fra broen bygger på 11 år gamle tal - og en oliepris, der er fem gange lavere end i dag.
- En højere olie/benzinpris, betyder mindre trafik. Det er en gammel trafikpolitisk tommelfingerregel, at en stigning i olieprisen på ti procent vil medføre et fald i trafikken på tre procent. Broens økonomi bygger på brugerbetaling fra de biler der bruger den. Derfor er broen meget sårbar over for lave trafiktal. Med den høje oliepris øges risikoen for, at det bliver de danske skatteydere, der kommer til at finansiere et kommende hul i broens trafiktal, siger Per Homann Jespersen, trafikforsker på Roskilde Universitetscenter (RUC), til Arbejderen.
I sidste uge nåede olieprisen nye højder: Over 120 dollar per tønde. Børsen citerer eksperter, der vurderer, at det er urealistisk, at olien kommer under 100 dollar igen. Der er ikke nogen økonomisk hjælp at hente i Tyskland. Tyskland 'nøjes' med et bidrag på seks milliarder kroner for en firsporet motorvej og udbygning af togskinner på den tyske side.
- Selskabet bag Femer-broen - 'Sund & Bælt' - lover, at man nok skal lave nye, tidssvarende undersøgelser - men først efter aftalen er underskrevet.
Der er mange interesser på spil. Politikere, konsulentfirmaer og entreprenører er enige om, at projektet
skal gennemføres. Derfor kører det nu nærmest af sig selv. Og alle kritiske røster holdes ude, konstaterer Per Homann Jespersen.
Broen bliver næsten tyve kilometer lang. I juni måned begyndte undersøgelserne af havbunden under Femer Bælt. En opgave som konsulentfirmaerne Rambøll og Ove Arup & Partners Ltd ventes at få 300 millioner kroner for at udføre.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278