Overvågning er i virkeligheden ikke så slemt, erklærede norsk forsker på Nordisk Juristmøde i København. Men hun advarer om, at domstolene er hægtet af

Overvågning og kontrol er en så fast del af det moderne samfund, at det er kommet for at blive. Men det er bekymrende, at der ikke er styr på, hvad myndighederne gør. Og domstolene er helt hægtet af.
Det var nogle af de synspunkter, som kom frem i debatten om overvågning på Nordisk Juristmøde i København i sidste uge. Debatten var en ud af i alt 29 temadebatter på mødet, som samlede 900 jurister fra de fem nordiske lande til to dages diskussion om lov og samfund.
- Overvågning af borgerne uden et lovligt grundlag er farligt. Det skaber ikke sikkerhed, men det modsatte, sagde Inger Marie Sunde.
Inger Marie Sunde, som nu forsker i datakriminalitet ved Center for Retsinformatik ved Oslo Universitet, er tidligere statsanklager og leder af det norske bagmandspolitis datasektion.

Alt er overvågning
Ifølge Inger Marie Sunde skyldes samfundets angst for overvågning, at ingen i virkeligheden aner hvad det er. Og at spørgsmålet om overvågning derfor blandes sammen med beskyttelse af borgernes privatliv.
- Når flyselskaberne ønsker oplysninger om passagererne, er det ikke overvågning, for de rejsende har jo krav på en sikker rejse. Derfor er det i deres egen interesse, at alle på flyet kontrolleres, mener hun.
Hun peger på, at banken, forsikringsselskabet, telefonselskabet, lægerne og diverse myndigheder til hverdag indsamler oplysninger om os. Det er, efter hendes mening, en del af det moderne samfunds struktur.
Men Inger Marie Sunde advarer mod, at retsvæsenet og offentligheden ved så lidt om omfanget af statens overvågning. Det er svært for retsvæsenet at overskue alle de forskellige tiltag til øget kontrol og overvågning som gennemføres. Hun forudser, at domstolene vil miste kontrollen over statens adgang og berettigelse til at overvåge og er især bekymret for de tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen konkret mistanke mod den overvågede.

Forbudt at fejle
Modspiller i debatten er den danske jurist Ole Stig Andersen, tidligere chef for PET under den kolde krig og en skarp kritiker af de to terrorpakker fra 2002 og 2006.
Han peger på, at PET`s opgave ikke at efterforske kriminalitet eller terror. Det er politiets arbejde. PET skal sørge for, at en terrorhandling aldrig finder sted.
Det åbner ifølge Ole Stig Andersen en ladeport for det 'perfekte' overvågningssamfund. Et efterretningsmiljø, der indsamler oplysninger om borgere, selv om de ikke er under konkret mistanke.
- Det betyder, at der sidder en 'edderkop' med fri adgang til stort set alle personoplysninger i landet, advarer han.
- I min tid måtte PET ikke lave fejl. I dag er det i orden at rejse tiltale mod folk, bare man derved afværger en terrorhandling, siger Ole Stig Andersen, som mener, at det truer retssikkerheden.
Ole Stig Andersen advarer især mod den teknologiske udvikling, som vil betyde hidtil usete muligheder for overvågning. Radarer der kan se gennem vægge, aflytning af mobiltelefoner!
- I Finland giver løgnedetektorer resultater, der er næsten lige så sikre som DNA-tests. Det åbner op for et fremtidens tankepoliti, mener han.
Ole Stig Andersen foreslår en fællesnordisk kontrol med politiets brug af teknologi. Og ikke mindst at der bliver indbygget solnedgangsklausuler i terrorlovene.
- Lovgiverne må kunne vurdere, om loven virker efter hensigten efter to-tre år. Ellers må den kunne ophæves eller ændres, siger han.

Folk skal beskyttes
Olle Abrahamsen er retschef i det svenske Justitsministerium. I sit indlæg om 'Kriminalitetsbekæmpelse og integritet' kritiserer han især, at offentlige myndigheder i stigende grad bruger almindelig overvågning.
- Det er langt mere krænkende for den enkelte persons private frihed, end overvågning som sker på grund af en konkret mistanke, sagde Olle Abrahamsen.
Han fremhævede især den svenske 'Dataspaningslov', der svarer til den danske 'Logningsbekendtgørelse'. Her kan man gå ind og tappe oplysninger fra borgeres aktiviteter på nettet.
- Her åbnes en utrolig mulighed for at bekæmpe terrorhandlinger, narkotikasmugling, menneskehandel og prostitution, men det sker til en høj pris, sagde Olle Abrahamsen.
Det spiller ifølge ham ingen rolle, at kun en brøkdel af materialet overhovedet bliver brugt til kriminalitetsbekæmpelse.
- Skaden på privatlivets fred sker allerede dér, hvor myndighederne indretter et system som gør det muligt at få fat i private oplysninger, advarer han.

For meget fiskeri
Han opfordrer myndighederne til at vise stor forsigtighed med at indsamle store mængder informationer, bare fordi de er der.
- Myndighederne kaster et net ud, som om de var på fisketur. De fanger måske et par store fisk, men størstedelen af fangsten kan ikke bruges til noget som helst. Lovgiverne skal være klar over, at der er en meget høj pris forbundet med netfiskermetoden, sagde Olle Abrahamsen.
Den høje pris skyldes ifølge ham, at folk opfatter sig som en del af et totalitært overvågningssamfund, og derfor begynder at opføre sig anderledes.
- Mistænksomheden mod staten og myndighederne vokser, men lovgiverne synes at have meget lille forståelse for, hvad det kommer til at betyde på længere sigt for samfundet.
Olle Abrahamsen opfordrer derfor til at undersøge både de gavnlige og de skadelige virkninger af forskellige metoder til at overvåge, før de bliver gennemført.
Den norske højesteretsdommer Toril Øie, som meddebattør, er stort set enig med Olle Abrahamsen om, at almindelig overvågning opfattes som mere krænkende, end når den er rettet mod enkeltpersoner.
Men hun giver et eksempel på, at det modsatte også kan være tilfældet.
- Forleden hentede jeg min søns ven Omar i Oslo Lufthavn. Han er mørk i huden, har libanesisk pas, er 16 år og rejser alene. Han var blevet stoppet i hver eneste europæiske sikkerhedskontrol på turen. Og han syntes ikke det var sjovt hver gang at blive taget til side som den eneste.

Juristmøder siden 1872

Jurister skal fastholde de udgangspunkter, begreber og værdier, som hele retssamfundet er bygget på, ellers skrider dets grundlag, fastslår professor.
Da nordiske jurister mødtes i København til det første Nordiske Juristmøde i 1872, skete det under indtryk af, at verden blev mindre. Tog og færger udvekslede mennesker, mens telegrafen og aviserne udvekslede oplysninger.
- I dag har globaliseringen og den moderne kommunikation ført til en meget høj grad af specialisering, også i juraen, sagde professor Mads Bryde Andersen, da han åbnede det 38. Nordiske Juristmøde i København i sidste uge.
Det er netop denne udvikling, som de nordiske juristmøder skal modvirke. De afholdes på skift i de nordiske lande hvert tredje år.
- På et juristmøde kan man rejse med helikopter udover hele juraen og slå ned på specialemner, der måske ikke hører til ens daglige hjemmebane, forklarer Mads Bryde Andersen.
Han fremhæver, at jura og kultur et tæt forbundet. Lov og ret bygger på en retskultur, der udtrykker fælles, almindelige værdier.
- Derfor er enhver nok så specialiseret jurist også en generalist. Sådan bør det være. Juraen specialer må være i harmoni, så samme spørgsmål ikke får forskellige svar. God jura har rod i tankegange og værdisæt der gælder til enhver tid.
Professor Bryde Andersen mener, at juristmøderne tvinger udøverne til at fastholde de udgangspunkter, begreber og værdier, som hele retssamfundet er bygget på.
- Og de fastholder retssystemet på disse grundlæggende værdier, som i vid udstrækning er fællesnordiske, slutter han sin velkomst til deltagerne.