Reelt betyder regeringens finanslovsudspil, som blev fremlagt i torsdags, ingen forbedringer af offentlige service. Det erklærer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet)
I udspillet er der initiativer for 9,5 milliarder kroner. Men AErådets beregninger viser, at pengene allerede er brugt til globaliseringspuljen, trepartsaftalen, kvalitetsreformen, kommune- og regionaftalerne samt tilbageførelse af sidste års statslige opsparing.
- Allerede inden finanslovsforhandlingerne er startet, er alle pengene på forhånd brugt i en række tidligere aftaler. Det, som fremstilles som en gavebod, dækker reelt over, at der i finanslovsforhandlingerne er et rundt nul tilbage til serviceforbedringer, siger økonom i AErådet Martin Madsen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278