Regeringen vil øge pengene til forskning, men de fleste bliver brugt til gavn for erhvervslivet. Både politikere og forskere advarer mod udviklingen

Statens udgifter til forskning skal stige fra 14 til 17 milliarder kroner frem til 2012, men det gavner især de erhvervsrettede fagområder. Det viser tal fra den budgetoversigt, der ledsager regeringens Finanslovsforslag 2009.
Her fremgår det blandt andet, at forskning i sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse falder fra 386 millioner kroner i 2008 til 167 millioner kroner i 2012. Et fald på næsten 220 millioner kroner. Forskning i sociale forhold reduceres med 90 procent, mens forskning i arbejdsbetingelser halveres i samme periode.
Det mener Enhedslistens finanspolitiske ordfører Frank Aaen er en uskik.
- Regeringen bruger den såkaldte globaliseringspulje til at putte pengene i mere erhvervsrettet forskning, siger han til Arbejderen.
Globaliseringspuljen fra 2006 er en del af et forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Dens formål var at placere dansk forskning blandt de bedste i verden.
Men det er ifølge Frank Aaen kun et skalkeskjul for at lede pengene over til erhvervslivet.
- Denne regering er god til hele tiden at lave puljer, der strækker sig over rigtig mange år, så man kan dele ud af pengene mange gange, siger Frank Aaen.
Også Socialdemokraterne, som er en af forligsparterne bag globaliseringspuljen, er modstander af, at forskningen ender med kun at gavne erhvervslivet.
- Det er rigtigt, at der i aftalens første år i 2006 var meget fokus på de naturvidenskabelige fag, men det skal rettes op, så der bliver en bedre fordeling på alle forskningsområder, siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl til Arbejderen.
Ifølge hende skal de ufordelte penge i globaliseringspuljen fordeles til efteråret, og der vil Socialdemokraterne konkret arbejde for en indsats på sygdomsforebyggelse, samt for at bevare Socialforskningsinstituttet SFI som en forskningsinstitution.
Institutleder Peder Andersen, Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, deler de to politikeres bekymring for, at globaliseringpuljens forskningspenge ikke bliver fordelt ligeligt på de tre hovedområder: Naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.
- Erfaringen viser, at alle områder er vigtige. Derfor skal der være en balance mellem de tre hovedområder, siger han til Arbejderen. Han henviser til, at ingen kan forudsige i hvilken retning forskningen vil gå om 15-20 år.
- Politikerne skal sørge for ikke at ødelægge fødekæden fra den grundlæggende basisforskning til de områder, hvor forskningen skal bruges konkret, slutter Peter Andersen.