Udgifterne til dieselolie, løn og drift stiger kraftigt for landets trafikselskaber. Men trafikministeren vil ikke røre en finger

Når 'Trafikselskaberne i Danmark' i dag mødes med transportminister Carina Christensen, skal de ikke gøre sig de store forhåbninger om regeringens støtte til at løse de massive økonomiske problemer, som den kollektive busdrift er røget ind i.
Ifølge foreningens formand Steen Møller er de regionale trafikselskabers udgifter til løn, drift og brændstof på et år steget med 300 millioner kroner eller fem procent af budgetterne. Vel at mærke udover de almindelige prisstigninger. Det betyder voldsomme nedskæringer på rutenettet, viser en rundspørge, som Arbejderen har foretaget til de regionale trafikselskaber.
Landets største trafikselskab, Movia, dækker Hovedstaden, Sjælland og Lolland-Falster. Her lyder merregningen på 200 millioner kroner.
- Vi har skrevet til Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, at her er noget at tale med staten om, siger Annette Haugaard Nielsen, Movia, til Arbejderen. Brevet havnede i Folketingets Trafikudvalg, som bad ministeren om et svar.
Men trafikministeren vil ikke løfte en finger. 'Prioriteringen af den lokale og regionale offentlige servicetrafik er ikke et anliggende, som jeg som transportminister kan blande mig i', lød hendes korte svar.

Alvorlig forringelse
En rundspørge, som Arbejderen har foretaget til de regionale trafikselskaber, viser, at det med få undtagelser kommer til at betyde alvorlige forringelser i trafikbetjeningen, hvis enderne skal mødes uden en eller anden form for ekstra hjælp fra staten.
- Vi arbejder på et lave forslag til reduktion i størrelsesordenen fem til ti procent, og nok nærmere ti procent, siger Lars Oksbjerre, direktør for Fynstrafik, som er det ene af to trafikselskaber i Region Syddanmark.
Besparelserne findes blandt andet ved lukning af ruter, færre stoppesteder samt færre afgange i aftentimerne og i weekenderne.
- Det bider sig selv i halen det her. Hvis vi skal spare fem millioner kroner i ren udgift, skal vi fjerne kørsel for ti millioner, fordi indtægterne udgør cirka halvdelen, siger Lars Oksbjerre.
Det andet trafikselskab i Syddanmark er Sydtrafik. Her taler direktør Hans Chr. Bonde om øgede udgifter til henholdsvis drift og diesel på 9,8 procent.
- Ud af et budget på 450 millioner kroner betyder det groft sagt, at vi skal spare 90 millioner kroner, siger han til Arbejderen.
Midttrafiks direktør Jens Erik Sørensen står over for et krav fra Region Midtjylland om at spare 43 millioner kroner over tre år. Det vil påvirke 83 ud af selskabets 120 ruter.
- Det skal ses i forhold til et budget på 150 millioner kroner årligt, så det er en stor opgave, siger han til Arbejderen. Også han understreger, at der reelt er tale om større besparelser på grund af tabte indtægter.

Ansvaret smøres af
Bjarne Thyregod, Enhedslistens medlem af Region Hovedstaden mener, at ministeren tørrer ansvaret af på regionerne, som ikke har mulighed for at skaffe sig indtægter.
- Regeringen sørger for, at der skal spares penge gennem effektivitetsbesparelser. Bagefter siger den så, at det er os, der bærer skylden, siger Bjarne Thyregod til Arbejderen.
Ifølge aftalen med regionerne skal øgede udgifter til kollektiv transport hentes ved at spare tilsvarende på børnepleje, skolerne eller ældreomsorgen.
Enhedslistens folketingsgruppe har indkaldt trafikministeren til samråd i august om den kollektive trafiks økonomiske situation.