Når universiteterne efter sommerferien starter med 12 procent færre nye studerende end sidste år, kan det føre til katastrofale huller i budgettet. Det viser beregninger fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

- I værste fald kan universiteterne miste 150 millioner kroner bare i år. På de betingelser kan det blive stort set umuligt for regeringen at indfri løfterne om danske universitetsuddannelser i verdensklasse, siger næstformand i DSF, Jeppe Mulvad Larsen, til Arbejderen.
Hullet opstår, fordi universiteterne er taxameterfinansierede. Ifølge finansloven udløste en studerende sidste år 61.000 kroner. Selvom tilskuddene kan variere fra fag til fag risikerer universiteterne altså i gennemsnit at miste de 150 millioner.
- Selvom man har færre studerende, koster det stadig det samme at udbyde undervisningen, så hullet i kassen kan blandt andet betyde, at små fag må lukke, advarer Jeppe Mulvad Larsen.
Danske Studerendes Fællesråd peger på de nye adgangskrav, der træder i kraft i år, som en væsentlig del af forklaringen på det historisk lave optag.
- De er for stramme og rigide, ja i flere tilfælde direkte uforståelige. Det er for eksempel ikke noget krav, at man har haft biologi i gymnasiet for at komme til at læse biologi. Til gengæld skal man have haft både fysik og kemi. Man kan komme ind på universitetet med et lavere karaktergennemsnit, men til gengæld sorteres topkvalificerede studerende fra, fordi de ikke har den rigtige fagkombination, siger Jeppe Mulvad Larsen.
De studerende arbejder nu videre med at kortlægge det lave optags konsekvenser for de enkelte fag på universiteterne.