69 procent af NNF`s medlemmer bruger efter-lønnen. For akademikere og ingeniører er det under 25 procent. En katastrofe hvis den blev afskaffet, mener NNF
I første kvartal af 2008 var der 143.500 lønmodtagere på efterløn.
Det viser den seneste opgørelse over efterlønnen fra Danmarks Statistik.
Ser man bort fra uddannelse, drejer det sig om knap halvdelen af mændene og to ud af tre kvinder, der benytter sig af ordningen.
Tallene dækker imidlertid over store forskelle afhængig af uddannelse og erhverv.
Mens andelen af efterlønsmodtagere hos akademikere, ingeniører og økonomer er under 25 procent, så topper medlemmerne af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) med 69 procent skarpt forfulgt af 3F og FOA med 67 procent.
- Når så mange af vores medlemmer går på efterløn, så er det ikke for sjov. De er simpelthen slidt op. De kan ikke mere, hvor gerne de end vil, siger Jens Peter Bostrup, næstformand i NNF til Arbejderen.
Han har derfor intet til overs for de politikere og tænketanke, der til stadighed snakker om at afskaffe ordningen, fordi den er for attraktiv.
- De tiltag, som folk med pianofingre har lavet for at få lønmodtagerne til at udskyde efterlønnen, gavner ikke vores medlemmer. Da vi sidst kiggede på tallene, havde vi under en håndfuld, der ville få del i den belønning på 100.000 kroner, som bliver udbetalt til dem, der venter med at gå på efterløn, til de er fyldt 62 år.
Jens Peter Bostrup mener til gengæld, at de lønmodtagere, som får belønningen, er dem, som højst sandsynlig ville være blevet på arbejdsmarkedet alligevel.
- For medlemmerne af NNF vil det være en katastrofe, hvis efterlønsordningen bliver afskaffet. Forbundet vil ikke afvise, at der er brug for at nytænke ordningen, men den skal stadig gavne de lønmodtagere, der på grund af nedslidning, fysisk som psykisk, bliver nødt til at takke af på arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen.
Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at lidt over halvdelen af mændene og tre ud af fire kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse er på efterløn.
Til sammenligning er kun én ud af fem mænd og én ud af fire kvinder med en lang videregående uddannelse på efterløn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278