Folkebevægelsen mod EU kræver DIIS-rapportens uafhængighed undersøgt efter afsløringer i Ekstra Bladet om politisk indblanding da rapporten blev lavet

Det skal undersøges, hvorvidt rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) om de danske EU-undtagelser er uafhængig.
Sådan lyder kravet fra Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, efter afsløringer i Ekstra Bladet, som sætter spørgsmålstegn ved rapportens uafhængighed.
Som omtalt i Arbejderen i går konkluderer DIIS, at de danske EU-undtagelser, også kaldet forbeholdene, begrænser den danske indflydelse i EU, både omkring de politikområder hvor vi har undtagelser og i forbindelse med forhandlinger om nye traktater.
Ekstra Bladet er i besiddelse af en mail fra den 27. maj, hvor DIIS-rapportens hovedforfatter den britiske forsker Ian Manners retter en skarp kritik af de forhold, rapporten er blevet lavet under.
'I min naivitet skrev jeg til EU-medarbejdere på ledelsesniveau, at vi var en `uafhængig` institution, der foretog en `uafhængig` undersøgelse. Det var vi tydeligvis ikke, hvorfor mit professionelle ry nu er ødelagt', skriver Ian Manners. Han kritiserer også, at DIIS først efter arbejdets afslutning bad om, at der i rapporten blev taget højde for de danske euroskeptikere.
Efterfølgende har Ian Manners sagt, at han er blevet misforstået. Men det beroliger ikke Søren Søndergaard.
- DIIS-rapporten skal være uafhængig. Folketingets formand Thor Pedersen må øjeblikkeligt besvare Ian Manners kritik, siger han.
At rapportens forfattere har måttet leve med en stærk politisk styring, kommer ikke bag på JuniBevægelsen.
- DIIS er ikke en uafhængig forskningsinstitution. Loven om DIIS siger udtrykkeligt, at udredninger og redegørelser afgives på bestyrelsens ansvar. Det vil sige, at udredningen om de fire danske EU-forbehold inden udgivelsen er til gennemsyn, kommentering og godkendelse hos bestyrelsen. Med andre ord er hver en linje godkendt og accepteret af bestyrelsen, inden vi andre får noget at se, siger medlem af EU-parlamentet for JuniBevægelsen, Hanne Dahl.
Hun understreger, at regeringen er direkte med ved bordet i bestyrelsen. Statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren deltager via deres særligt udpegede repræsentanter.
- Redegørelsens metode er i øvrigt at tale med en masse danske embedsmænd, som har mindreværdskomplekser i EU-systemet. Men EU-bureaukraternes følelsesliv er ikke et argument for at afskaffe forbeholdene, mener Hanne Dahl.
Både Søren Søndergaard og Hanne Dahl påpeger, at undersøgelsen helt undlader at beskæftige sig med de fordele, der er ved undtagelserne.
Undersøgelsen blev bestilt sidste år af Folketingets ja-partier. Dengang anbefalede de EU-kritiske bevægelser, at opgaven blev givet til et reelt uafhængigt organ, men ja-partierne valgte at lægge den i hænderne på DIIS.

Det siger DIIS
De danske undtagelser omkring euroen samt på det retslige og militære område har haft en række konsekvenser, som det var vanskeligt at forudse i 1992.
I løbet af de sidste 16 år er disse tre politikområder 'vokset fra hovedsageligt at være ideer på papir til at være nogle af de mest centrale politikområder i EU med stor praktisk og politisk betydning.'
Hvis Lissabon-traktaten ratificeres, vil der ske væsentlige udviklinger, der øger betydningen af undtagelserne på disse tre områder.
Prisen for at redde undtagelserne har ofte været, at man måtte opgive at kæmpe for andre danske prioriteter for traktaterne.
Kilde: DIIS-rapporten 'De danske forbehold over for den Europæiske Union'.

Sagt om DIIS-rapporten

- DIIS-Rapporten viser, at der blandt ledende embedsmænd i Danmark og EU eksisterer stor modvilje overfor de danske forbehold. Til gengæld beskæftiger rapporten sig ikke med den voksende modvilje mod EU-bureaukratiet i de europæiske befolkninger.
Per Clausen, Enhedslisten

- Vi kan godt deltage i en ulovlig krig, men ikke i fredsbevarende opgaver som EU bliver bedt om at udføre for FN. Der er tungtvejende grunde til at afskaffe forsvarsundtagelsen.
Margrete Auken, SF

- Folkebevægelsen opfordrer regeringen til at droppe planerne om folkeafstemning om undtagelserne og i stedet udskrive en folkeafstemning om selve Lissabon-traktaten.
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU

- DIIS-rapporten er en videnskabelig undersøgelse, der understøtter vores politiske synspunkt om, at en afskaffelse af forbeholdene er påkrævet, og at Danmark bør deltage fuldt og helt i EU-samarbejdet.
Kim Mortensen, Socialdemokraterne

- Rapporten afdækker, at regeringens og de forenede danske EU-partiers problem er, at forbeholdene nu virker. Men det var også meningen, har de selv fortalt.
Hanne Dahl, JuniBevægelsen

- Foreløbigt må vi lade irerne finde ud af deres forhold til Lissabon-traktaten, og når de har det på plads, skal vi arbejde på at få afskaffet de danske forbehold så hurtigt som muligt.
Michael Aastrup Jensen, Venstre

- Det ikke bare haster, men jager med at få afskaffet de danske EU-forbehold. Rapporten gør det med store bogstaver klart, at de områder, der i dag er omfattet af forbeholdene, har ændret sig dramatisk, siden forbeholdene blev udformet i 1992.
Lone Dybkjær, Det Radikale Venstre