Et udvalg under Integrationsministeriet skal komme med forslag til fremtidig praksis omkring administrative udvisninger

af Center for Rets- og Politiforskning, Cerepo
En butiksdetektiv anklagede en polsk mand for butikstyveri og Udlændingeservice udviste ham fra Danmark i et år.
Det er et eksempel på en problematisk administrativ udvisning. Det samme gælder sagen om to tunesiske mænd, der er mistænkt for terrorplaner.
Et udvalg under Integrationsministeriet skal derfor komme med løsningsforslag til fremtidig praksis.
Sagen om den polske mand er blot en af flere, hvor små forseelser har ført til udvisning af Danmark. I den anden ende af skalaen er det stadig tvivlsomt, hvad der skal ske med de to mænd med tunesisk statsborgerskab, der er mistænkte for mordplaner mod JP-tegneren Kurt Westergaard.
Et udvalg under Integrationsministeriet skal derfor komme med forslag til håndteringen af fremtidige sager, og det kan muligvis føre til en modificeret form for domstolskontrol.

Bagatelagtige sager fører til udvisning
Mistanken om butikstyveri og efterfølgende udvisning er en af flere sager, der peger på en ny praksis overfor østeuropæere, der sigtes for tyveri. Det siger den polske mands advokat Poul Helmuth Petersen til Ritzaus Bureau. Han kritiserer skarpt den form for praksis, fordi den sigtede ikke får mulighed for at forsvare sig overfor en dommer.
Advokat Poul Helmuth Petersen peger på, at sagen med polakken bryder med de principper, der giver ekstra beskyttelse til EU-borgere. I et Rådsdirektiv fremgår det nemlig, at udvisning kun kan finde sted, når personen udgør 'en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse'.
Både i sagen om mistanken for butikstyveri og i en anden aktuel sag om en polak, står forseelserne på ingen måde i forhold til kravet i direktivet angående EU-borgere. Den anden sag omhandler en person fra Polen, der fik et bødeforlæg på 100 kroner for forsøg på tasketyveri på Københavns Hovedbanegård. Også han blev udvist af Udlændingeservice.

To sager prøves i Højesteret
Der er nu en afklaring på vej i sagerne om udvisning af EU-borgere. Procesbevillingsnævnet har nemlig givet grønt lys for, at to udvisningssager skal for Højesteret. Sagerne omhandler butikstyveri og en person, der har slået en buschauffør.
Højesterets afgørelse vil så danne grundlag for den fremtidige praksis ved administrativ udvisning af EU-borgere.

Udvalg skal forbedre udvisningssystem
Muligheden for at administrativt udvise udlændinge blev for alvor offentligt kendt, da to tunesere blev anholdt - mistænkt for at ville myrde tegneren Kurt Westergaard. De to tunesere blev anholdt sammen med en dansk statsborger, der blev løsladt kort tid efter. Der blev nemlig ikke rejst formel sigtelse mod nogle af de tre. På baggrund af de to tuneseres statsborgerskab kunne de dog administrativt udvises af landet uden en formel sigtelse eller retssag.
I begyndelse af april skete der dog noget, der fik flere politikere i både regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at ønske et nærmere gennemsyn af praksis angående administrativ udvisning. To irakere, der skønnedes at være til 'fare for landets sikkerhed', fik nemlig såkaldt tålt ophold i Danmark, da man ikke kunne udvise dem til Irak. I Irak ville de to nemlig risikere forfølgelse og tortur.
Det samme kan ske for de to tunesere. Tunesien er ofte blevet kritiseret af menneskerettigheds-organisationer for inhuman behandling af fanger.

Bred arbejdsgruppe
Et Folketingsflertal har på baggrund af de aktuelle sager besluttet at nedsætte et udvalg, der skal levere forslag til forbedringer af udvisningssystemet i Danmark.
Arbejdsgruppen skal som grundlag respektere den enkeltes retssikkerhed og de internationale konventioner, som Danmark har undertegnet, fremgår det af grundlaget for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen ledes af departementschef Claes Nilas og der inviteres deltagere fra advokat- og dommerstanden, fra udlændingemyndighederne, politi og PET. Arbejdsgruppen vil formelt høre under Integrationsministeriet.
Henrik Stagetorn, der er formand for de beskikkede advokater, siger til Politiken, at udgangspunktet stadig må være, at 'udlændinges sager behandles som alle andre ved en domstol, så retten på sædvanlige vilkår med bevisførelse og så videre kan bedømme, om de pågældende er skyldige og derfor skal udvises'.
Der er ikke nogen dato for, hvornår arbejdsgruppens endelige anbefalinger skal være klar.

Artiklen er skrevet af Center for Rets- og Politiforskning, Cerepo