Regeringen afviser at gå ind for brugerbetaling på uddannelserne, men i EU arbejder de for at kunne opkræve brugerbetaling fra Erasmus Mundus-studerende
Regeringens repræsentanter i Bruxelles arbejder for, at universiteterne kan lave samarbejdsaftaler, der ikke overholder den danske lov mod brugerbetaling. Dermed åbner de for brugerbetaling, mener Folkebevægelsen mod EU.
I diskussionen om EU`s nye udvekslingsprogram Erasmus Mundus II er det springende punkt, om de deltagende universiteter skal kunne vedtage en fælles brugerbetaling, eller om den nationale lovgivning i de enkelte lande skal kunne forhindre brugerbetaling.
Da sagen tirsdag blev behandlet i EU-Parlamentet udvalg for kultur og uddannelse, foreslog Folkebevægelsen mod EU, at den nationale lovgivning alene skulle bestemme.
Et andet forslag gik på, at universiteternes aftaler skulle overholde landenes lovgivning. Begge forslag blev nedstemt til fordel for et forslag, der sidestiller universiteternes samarbejdsaftale og den nationale lovgivning.
Beslutningen åbner for brugerbetaling, og den bakkes op af den danske repræsentation i Bruxelles, der i dette tilfælde arbejder under Videnskabsminsteriet og udfører regeringens politik i EU, konstaterer Folkebevægelsen mod EU.
- Jeg er dybt forundret. Hvordan kan regeringen retfærdiggøre dette kursskifte overfor Folketinget? Regeringen løber fra folketingsflertallet, når den accepterer muligheden for brugerbetaling, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen.
Folketingets udvalg for videnskab og teknologi har netop vedtaget, at internationalisering og udveksling ikke må ske på bekostning af princippet om, at uddannelse skal være gratis og at tiltag og reformer på uddannelsesområdet ikke må betyder skred mod brugerbetaling.
Danske Studerendes Fællesråd (DSF) betragter EU-beslutningen, som et skred mod brugerbetaling. Universiteterne bruger allerede Erasmus Mundus som argument for at opkræve brugerbetaling af de udenlandske studerende. Selvom universiteterne dermed ikke overholder loven, har ingen af de studerende fået deres penge tilbage, og universiteterne fortsætter deres praksis, oplyser DSF.
- Med EU-beslutningen forventer vi, at universiteterne vil lægget et politisk pres for at få lov til at opkræve brugerbetaling, siger Stinna Gammelgaard, international ordfører for DSF, til Arbejderen.
De konservatives uddannelsesordfører Charlotte Dyremose kender ikke sagen godt nok til at ville udtale sig om den, men hun understreger, at der intet er ændret i regeringens holdning: Der skal ikke være brugerbetaling på uddannelserne, siger hun til Arbejderen.
Når EU-Parlamentet skal afgøre Erasmus Mundus II endeligt, vil Søren Søndergaard igen stille et ændringsforslag om, at brugerbetaling på uddannelserne skal være et nationalt anliggende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278