Det er hovedsageligt indvandrere, der mister kontanthjælpen på grund af 300-timersreglen. Over en tredjedel af dem mister helt tilknytningen til arbejdsmarkedet

686 personer har mistet kontanthjælpen på grund af den 300-timers regel, som regeringen indførte i marts 2006.
Halvdelen af dem, reglen rammer, kan ikke varetage et almindeligt job, en tredjedel taler ikke dansk og mange har helbredsproblemer, viser ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
300-timers reglen indebærer, at gifte kontanthjælpsmodtagere skal præstere mindst 300 timers ustøttet erhvervsarbejde inden for en periode på to år for fortsat at kunne modtage kontanthjælp, forudsat at vedkommende er arbejdsduelig.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udråbte i går 300-timersreglen som en succes, fordi 33 procent af de kontanthjælpsmodtagere, der har fået fjernet deres kontanthjælp, er kommet i arbejde. Til gengæld har 34 procent helt mistet deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet skriver om de 34 procent, at de har valgt at blive hjemmegående. Dansk Socialrådgiverforening ser lidt anderledes på det:
- Deres chance for at finde et arbejde er lig nul. Der er tale om indvandrerkvinder, der har problemer med helbredet og sproget. I deres tilfælde hjælper det ikke med en regel, der trækker tæppet væk under dem, siger formand Bettina Post til Arbejderen.
Omkring halvdelen af de, der har mistet deres kontanthjælp, tilhører matchgruppe fire. Det vil sige, at de kun er i stand til at varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer. Alligevel kræver 300-timersreglen, at de selv finder et almindeligt arbejde, ellers smækker kassen i.
- Det har en voldsom konsekvens for dem, der mister kontanthjælpen og ikke får et arbejde. Det betyder, at de mister pligten til at møde op til integrations- og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Dermed mister de helt tilknytningen til arbejdsmarkedet og bliver mere afhængige af mandens kontanthjælp, forklarer Bettina Post.
Mange forklarer til SFI, at grunden til, at de ikke søger arbejde, er deres dårlige helbred. En tredjedel taler slet ikke dansk. Alligevel er de alle vurderede til at være kvalificeret til arbejdsmarkedet. Er man ikke det, ryger man nemlig i matchgruppe fem, der er undtaget for 300-timersreglen.
- Man skal jo heller ikke have pension, fordi man har en dårlig ryg eller ikke kan tale sproget, så skal man opkvalificeres eller have et job, man kan holde til, mener Bettina Post.
Det er socialrådgiverne ude i kommunerne, der skal hjælpe kontanthjælpsmodtagerne. De skal hjælpe dem, der kan have et job, til at få et. De, der ikke er i stand til at have et arbejde, skal de visitere videre til andre løsninger som fleksjobs og førtidspension. Det er bare kun halvdelen af kommunerne, der rent faktisk gør det, viser en undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning.
Det var ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesministeriet om de negative konsekvenser af 300-timersreglen.