Udenlandske arbejdsgivere slipper fremover for den lokale løndel, når Hjort efter sommer fremsætter lovforslag, der skal rette Danmark ind efter EU`s Vaxholmdom

Regeringen vil efter sommerferien fremsætte et lovforslag, der reelt vil forbyde dansk fagbevægelse at konflikte for virksomhedsoverenskomster og lokale og regionale aftaler med udenlandske arbejdsgivere. Forbuddet skal håndhæves af Arbejdsretten.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, som allerede er offentliggjort - i rapporten fra det regeringsudvalg, der skulle afdække de danske konsekvenser af EU's Vaxholm-dom. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har bebudet, at han vil fremsætte lovforslaget i Folketinget efter sommerferien.
Vaxholm-dommen fastslog, at faglige organisationer - i det konkrete tilfælde Sveriges bygningsarbejderforbund - ikke kan konflikte for krav, der går ud over minimumsbestemmelserne i EU's udstationeringsdirektiv. Og her står der kun noget om mindsteløn, ikke noget om at de udstationerede virksomheder skal betale løn efter overenskomsten.
- Sagen i Sverige har givet anledning til mytedannelse og spekulationer, men udvalget har med en god og praktisk løsning sikret, at social dumping fortsat kan bekæmpes med konfliktvåbenet, siger Claus Hjort Frederiksen.

Ny paragraf
Løsningen er en ny paragraf i den lov, der gennemfører EU's udstationeringsdirektiv i Danmark. Ifølge paragraffen kan dansk fagbevægelse konflikte mod udenlandske virksomheder for lønkrav, der fremgår af 'overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.' Lønsatserne skal fremstå klart i overenskomsterne.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det dog også, at fagbevægelsen næppe vil kunne konflikte for 'virksomhedsoverenskomster og lokale eller regionale aftaler' med udenlandske arbejdsgivere.
I betragtning, at, at den lokale løndannelse på minimallønsområdet ofte udgør omkring en tredjedel af lønnen, er der trods alt her tale om en mærkbar begrænsning, siger Claus Pedersen, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS; Københavns Universitet, til Arbejderen.
Han roser udvalget for at have gjort sit bedste for at forsvare den danske konfliktret ved at gå helt til grænsen i fortolkningen af Vaxholm-dommen. For eksempel foreslår udvalget, at så mange elementer i overenskomsterne som muligt konverteres til mindsteløn, når der skal indgås aftaler med de udenlandske tjenesteydere.

Spørgsmålstegn
Ifølge udstationeringsdirektivet skal de udenlandske arbejdsgivere betale værtslandets mindsteløn til deres udstationerede arbejdere, hvis det fremgår af værtslandets implementering af udstationeringsdirektivet.
- Men man kan nok stille spørgsmålstegn ved, om EF-domstolen vil acceptere, at Danmark på denne måde 'konverterer' så mange dele af overenskomsterne som muligt til at falde ind under begrebet mindsteløn. Den seneste dom over Luxembourg synes at kunne tolkes sådan, at EF-domstolen tillader sig at have en mening om, hvad der ligger indenfor og udenfor 'mindstelønsbegrebet' trods direktivets beskyttelse af den nationale definition, siger Claus Pedersen.