Danmark bliver militært i Afghanistan mindst frem til 2012. Beslutningen vil statistisk koste ti unge danskere livet

Regeringen fik onsdag vedtaget en Afghanistan-strategi med støtte fra Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale.
Aftalen betyder, at Danmark bliver i Afghanistan til 2012, og at der ikke er nogen sikkerhed for, at den danske militære indsats i Afghanistan stopper til den tid.
Det er målet at uddanne afghanske sikkerhedsstyrker, som gradvist kan overtage de militære opgaver og åbne for tilbagetrækning af de danske soldater. Men af regeringens redegørelse fremgår det, at man ikke tror på projektet:
Det konkluderes nemlig, at landets hær 'Ikke vil kunne overtage det fulde ansvar for de militære sikkerhedsopgaver i løbet af strategiperioden'.
Aftalen betyder, at den danske regering kan øge antallet af udsendte soldater til Afghanistan med 85 til 750 mand - 'hvis der er behov for det'.
Washington har presset på for flere soldater til Afghanistan i flere år, så det militære behov er der.
Den militære indsats i Afghanistan kommer til at koste Danmark en milliard kroner om året, og hvis dødsraten er den samme fremover som fra 2001 til i dag, vil yderligere ti unge danskere miste livet i Afghanistan inden 2012. Hidtil er 15 blevet dræbt.
Morten Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) kappes om at få stemplet planen som udmøntningen af netop deres Afghanistan-vision:
- Regeringen har givet klare indrømmelser med dette forlig, og jeg er tilfreds med det tunge radikale fodaftryk, siger Morten Helveg Petersen.
De to partier påpeger, at de ønsker en øget genopbygningsindsats i Afghanistan. Det er der afsat penge til. Der budgetteres med 400 millioner kroner om året til genopbygningsprojekter mod i dag 200 millioner om året.
Muligheden for at omsætte planerne om øget genopbygning i praksis samt sikring af skolegang, sundhed og bedre levevilkår i Afghanistan står hen i det uvisse. Allerede i redegørelsens linie ti hedder det således: 'Situationen i Afghanistan ventes i årene fremover at være ustabil....'
Der lægges flere steder i strategi-planen vægt på, at regeringen i Kabul skal opnå kontrol med hele landet. I dag er det almindeligt kendt, at Karzai-regeringen kun kontrollerer hovedstaden.
Den fjende, som udpeges i redegørelsen er Taleban, mens realiteten er, at store dele af landet kontrolleres af krigsherrer, som er fjendtlige over for både regeringen og Taleban. Den problemstilling berøres så at sige ikke.
Desuden lægges der stor vægt på, at understøtte opbygningen af demokrati i Afghanistan - herunder sikre kvindernes rolle.
Da den kvindelige afghanske politiker Malalai Joya for nogle uger siden besøgte Danmark bad hun regeringen om at lægge pres på parlamentet i Kabul for at få den til at ophæve hendes suspension fra Parlamentet på grund af hendes kritik af korruption.
Den appel svarede regeringen ikke på dengang. Det gør strategiplanen heller ikke.

Se hele strategiplanen på www.um.dk eller download nedenfor.