Medier og forskere står i kø for at bagatellisere resultaterne af ok-strejkerne. Men der blev vundet både økonomiske og politiske resultater, påpeger tillidsfolk
12 år og fire måneder.
Så lang tid tager det ifølge Jyllands-Posten for en sygeplejerske, før udgifterne til den overståede konflikt er tjent ind igen. I forgårs prydede historien forsiden på den borgerlige avis, og blev flittigt citeret i en række andre medier.
Avisens regnedrenge har fundet ud af, at den ekstra lønstigning på 0,5 procent, som sygeplejerskerne har fået ud af at strejke, svarer til 155 kroner mere om måneden - eller 77,50 kroner efter skat.
'Men da det samtidig kostede en sygeplejerske i alt 11.577 kroner at strejke - dels fordi sygeplejerskernes strejkekasse blev tømt for omkring 700 millioner kroner, dels på grund af et ekstraordinært strejkekontingent', vil det tage godt 12 år før lønstigningen har betalt for hendes samlede udgifter til strejken, skriver Jyllands-Posten tirsdag.
Men Jyllands-Posten regner forkert, lyder svaret fra Dansk Sygeplejeråd.
Tal contra politik
For det første er det usikkert om avisen bruger en lønstigning på 13,2 eller 13,3 procent som afsæt for udregningen. Begge procent-satser nævnes i artiklen. Forliget på sundhedsområdet lød på 13,3 procent.
For det andet skriver avisen, at Sygeplejerådets medlemmer både skal fylde strejkekassen op til 700 millioner kroner og samtidig betale ekstra strejkekontingent i seks måneder.
For det tredje glemmer Jyllands-Posten, at det ekstra strejkekontingent er fradragsberettiget, hedder det på forbundets hjemmeside.
Gert Petersen, næstformand i Dansk Sygeplejeråds kreds Midtjylland, kan godt forstå, at Jyllands-Posten finder det interessant at beskæftige sig med nogle tal, hvis forudsætninger i øvrigt er forkerte.
- De tre meget vigtige politiske emner, som det er lykkedes blandt andet Sundhedskartellet at sætte på dagsorden under den her konflikt, interesserer helt tydeligt ikke en avis som Jyllands-Posten nær så meget. Det drejer sig om ligeløn, forholdet mellem det offentlige og private sygehustilbud og endelig hele spørgsmålet om vores forhandlingssystem, siger næstformanden til Arbejderen.
Hvad det sidste angår, mener Gert Petersen, at overenskomstforhandlingerne tydeligt har vist, at regeringen er part i forhandlingerne.
De strejkende tabte
Medierne er ikke de eneste, der har travlt med at tale betydningen af at strejke ned.
Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Københavns Universitet udtaler følgende til Jyllands-Posten:
- På kort sigt er det temmelig klart, at der ikke er tale om nogen gevinst for de strejkende. Når det alene gælder den ekstra løn, som de strejkende fik, ser det også ud til, at de forsøger at overbevise verden om, at det, der i realiteten var et nederlag, er et kompromis. Det er muligt, at de strejkende kan vinde noget på lang sigt. Men man kaster vel ikke sin fagforening ud i en langvarig strejke blot for at opnå sammenhold og profilering.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener heller ikke, de strejkende har vundet på kort sigt, men at det er lykkedes at sætte en politisk dagsorden, der kan give pote på lang sigt.
- Hvis succeskriteriet var at få sat de strejkendes fag på dagsordenen og skabe et stærkt sammenhold i fagforeningen, var strejken en succes. Og hvis succeskriteriet alene skulle være at få brudt rammen på 12,8 procent, som andre offentligt ansatte accepterede, har de strejkende vundet. Men det var vel ikke det væsentligste mål. Sygeplejerskerne krævede hele tiden 15 procent, indtil de måtte acceptere langt mindre, siger han ifølge Politiken.
Strejken gav resultater
Mari-Ann Petersen, fællestillidsrepræsentant Hjemmeplejen i København, er helt på det rene med, at hendes kolleger vurderer overenskomstresultatet ud fra, hvad der ryger ind på lønkontoen hver måned, og om de nu har fået mere eller mindre til betaling af de månedlige udgifter.
Hun har ikke svært ved at se, hvad meningen med Jyllands-Postens historie og forskernes udtalelser handler om.
- Vi skal overbevises om, at det ikke nytter at strejke. Men fakta er, at alle de grupper, der har været i strejke, har fået mere ud af overenskomstforhandlingerne, end dem der ikke har. Den økonomiske ramme er sprængt af alle dem, der har konfliktet. Det er en enorm sejr og en vigtig lære at bære med sig i videre arbejdskampe, siger Mari-Ann Petersen til Arbejderen.
Nøjagtigt som næstformanden i DSR Midtjylland peger hun på de politiske sidegevinster af overenskomstkampen.
- Vi har i den grad fået genrejst debatten om uligeløn og debatten om hele det kollektive velfærdssystem. Den kamp fortsætter, også selv om der er sat punktum for OK 2008, lyder slutreplikken.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278